Skrevet
Flyv fugl flyv
Det er åbent kranie og- benbrud lige når ekskæresten højlydt erklærer, at han elsker på ny. Det er den sidste smerte i et brud. Når ham man elskede så højt, igen er i stand til at elske en anden. Det rammer hårdt når man slet ikke selv er nået dertil. Når man har sluppet med den ene hånd, men den skjulte hånd i lommen holder insisterende og krampagtigt fast. Når man selv er lidt af en romantisk fantast, som i smug synger Leonard Cohens ”In my secret life”. Jeg holder af at være naiv.
“I saw you this morning – You were moving so fast.
Can’t seem to loosen my grip – On the past.
And I miss you so much – There’s no one in sight.
And we’re still making love – In My Secret Life”
Men min sang afbrydes brat af et – BANG – “In a relationship”. Av. Ufrivillig rutchebanetur down memorylane! Klarsyn. Mudder. Klarsyn. Mudder. Hjernebåndsalat. Loop. Uundgåelige tårer.
Jeg har filosoferet en del siden fredag morgen. Jeg er klar til at dele min tanker.
Har du tænkt over, hvordan vi hver især modtager de signaler som farer forbi os. Hvordan vi ALLE, uden undtagelse modtager på vores egen kanal. Egoet styrer. Vi lever alle livet ud fra vores egen virkelighed, har vi andre muligheder? Det er jo interessant hvordan jeg samler hændelser op, som om de drejede sig om mig, det gør de næppe. Og jeg glemmer at modparten også samler op, med sig selv i centrum. Og at ingen af delene behøver at være sande.
Når en ekskæreste bevæger sig naturligt videre i livet, lidt for hurtigt efter mit hjertes smag, så kan jeg hurtigt konkludere, med solid og omsorgsfuld opbakning fra mine nærmeste, at det nok bare er et hoved- og hjerteløst rebound. “Mine” bliver enige om, at de nødvendige grundlæggende følelser, næppe kan have fundet rodfæste så hurtigt. Jeg kan resonere mig frem til hundrede forklaringer på, hvad det forhold baserer sig på. Men faktum er, jeg ved det ikke, det vedkommer ikke mig og det har ikke noget med mig at gøre. Og især, hvad skal jeg bruge det til? At slå mig selv i hovedet? Han er jo bare forelsket og jeg ville ønske at det var mig. Av.
Men jeg kan også vælge at se det som en gave. Hans erklærede kærlighed til en ny kvinde, har sat mig fri. Der er en stor frihed i at få forløst sin største frygt. Den fordamper jo umiddelbart efter. Nu er det min virkelighed og den er til at forholde sig til.
Det var svært at komme fremad, når hjertet uden hjerne, insisterede på at synge ”In my secret life”. Nu er det overstået, jeg skifter plade og ”I can see clearly” af Johhny Nash er jo også en smuk sang.
“I can see clearly now, the rain is gone
I can see all obstacles in my way
Gone are the dark clouds that had me blind
It’s gonna be a bright Sunshiny day”
Servicemeddelelse. Det gælder iøvrigt også den anden vej. Hvis jeg søger et menneske jeg holder af, så gør jeg det nok kun fordi, jeg oprigtigt holder af det menneske. Det lader sig kun gøre hvis modparten iøvrigt er åben for det venskab. Den skjulte agenda som er tydelig for en anden, eksisterer måske slet ikke i mig?
Jeg har foretaget en hurtig vox-pop hos mine nærmeste. De mener, at der er overvejende sandsynlighed for, at jeg IKKE ender som den ensomme sære kattedame. Pyha. Det varmer mig, når jeg bliver ramt af “Hvad skal der dog blive af mig følelsen”. Jeg glæder mig til jeg selv tror på det….
Iøvrigt er det interessant at tænke på, at jeg sagtens kan se hvad der skal blive af de af mine venner, som ind i mellem bliver ramt af “hvad skal der blive af mig” – følelsen. Der skal blive tusinde fantastiske ting ud af deres gøren og laden og liv. Kun på mig selv, kan jeg ikke se det klare billede. Det interessante er, at de har det på nøjagtigt samme måde, de kan tydeligt se hvad der skal blive af mig, men ikke af dem selv. Nå. Så må jeg (sgu) lige tage en tur op i helikopteren efter klarsyn. I stedet for at gå ned efter noget i mig selv! Sinuskurve på speed. Op efter klarsyn, ned efter noget i mig selv. Jeg er mest oppe og nedturene bliver kortere og kortere.
Der er altid nogen som passer på mig. På mig. Det væltede ind med sms kærlighed og venner som ringede uanmeldt på døren. Søde ord og kærlighed. Og en simpel sms “Start med en kande te. Smør en franner med sylle” – fik smilet tilbage på mine læber. Tak.
Som altid, når jeg skriver om noget så nært, vil jeg frabede mig kommentarer om min specifikke situation. Min konkrete kærlighed. Af respekt. Kommenter gerne generelt om brud og især gerne om det at komme videre. Det er det mest interessante i denne sammenhæng.
Kh Michelle