Skrevet
Jeg tåler sandheden
I Indien i sidste uge, boede jeg på et såkaldt homestay, hjemme hos en indisk familie. Et skønt sted (Vanila County), lidt ligesom et gammeldags pensionat, bare indisk og i luksusklassen. Det kan jeg iøvrigt godt anbefale.
Anden dag, da jeg kom ned i fællesspisestuen for at spise frokost, sad der allerede 4 danske kvinder ved bordet. Den ældste var 80 år gammel, den yngste var vist 65 år. De var på rundrejse i Indien. Sådan vil jeg også være når jeg bliver 80 år. De var fulde af liv og historier. Der er ikke noget bedre end at lokke livsindsigter og gode historier, ud af ældre mennesker.
Jeg spurgte dem alle sammen, en af gangen;
”Hvad er det vigtigste du har lært i livet”….
De mente ikke at det spørgsmål, kunne koges ned til et svar, men jeg insisterede. Og for at gøre en meget lang og virkelig interessant sludder sladder samtale, afsindig kort og endnu mere interessant, så endte det med at de alle 4 svarede det samme.
Det vigtigste de havde lært i livet, var: ”AT SIGE FRA” – bum! Så simpelt. Så vigtigt. De fortalte så også alle 4 at de desværre først var begyndt at sige fra, alt for sent i livet.
Den ene kom med følgende eksempel. ”Jeg er utrolig bevidst om hvad jeg bruger alle mine dage til. Jeg ved ikke hvor mange jeg har igen og jeg vil bruge dem godt og klogt. Jeg gider ikke tage til en fødselsdag, pga. andres forventninger til at jeg kommer, jeg gider tage til en fødselsdag hvis jeg har LYST”…
Der er næppe noget mere forvirrende end mennesker som siger ja, uden at kunne mærke at de faktisk mente nej. Når mennesker siger ja, når det mener nej, mudrer alt til, tsunami af bøvl. Måske ikke lige på dagen, men det kommer frem før eller siden, alt imens dyrebar tid tikker afsted. Det er ikke særlig langsigtet at tisse i bukserne for at holde varmen.
Når man siger ja, men mener nej, snubler man selv, men man hiver typisk lige et par andre med i faldet. STOP det lige NU! Hvor har jeg stået i mange sære og ubehagelige situationer, fordi jeg troede på det ”ja” mine ører hørte, uden at forstå at det var et:
– automatisk genereret ”JA”
– et pligt ”JA”
– et skyld med skyld på ”JA”
– et tankeløst ”JA”
– et hovsa ”JA”
– et frygt ”JA”
– et vane ”JA”
– et for husfredens skyld ”JA”
(tilføj selv flere uhensigtsmæssige JAer til listen)
Jeg HADER alle den slags JA, så hellere nej. Jeg tåler sandheden bedst.
NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ.. Jeg har ikke lyst. Jeg gider ikke. Jeg vil ikke. NEJ NEJ NEJ… Nej tak! Måske irriterende, men dog til at forholde sig til. Og tage kloge beslutninger efter. Det er afsindigt egoistisk, at fratage andre rettigheden til et fornuftigt beslutningsgrundlag, pga konfliktskyhed og pleasertrang. Eller?
Vil du lige læse den sætning igen, hvis jeg spørger pænt? Det er afsindigt egoistisk, at fratage andre rettigheden til et fornuftigt beslutningsgrundlag, pga konfliktskyhed og pleasertrang. Og da også for dig selv?
Da jeg talte med de 4 grand old ladies i Indien, takkede jeg mig LYKKELIG for, at jeg lærte at sige fra så tidligt i livet. Siger du fra? Er du helt ærlig overfor dig selv? Er du helt ærlig overfor dine nærmeste? Tager du kloge ærlige beslutninger? Eller siger du ja når du mener nej?
Stop omgående, de opdager det alligevel før eller siden. Først bliver du misfornøjet, senere bliver du olm.
Jeg tåler sandheden. Igår sendte en af mine venner mig en sms “HOLD KÆFT hvor er du forkælet at høre på”, skrev han. Av. Æv. Hmm. Hov. Ups. OK. Tak. Det havde han faktisk ret i, og jeg trængte til at få det smidt i hovedet. Jeg stræber efter at være en god ven, jeg ønsker at fortælle mine venner sandheden. Også / især når det er lidt svært, det er der det er vigtigst.
Jeg fik engang et afsindigt godt råd fra en klog mand. Han sagde “Du er ikke selv herre over hvad du bliver spurgt om, men du bestemmer selv, hvor lang betænkningstid du vil bruge, før du giver et svar”.
Sig nu hvad du føler. Mærk efter. Sig det højt. Det er så meget nemmere. For alle. For helvede. Please. God weekend.