Skrevet
Så slå mig hårdt
Det er svært af falde i søvn om natten, når man ikke kan abstrahere fra en konstant og irriterende larm, lige uden for hotelværelset. Man ligger der og ser sig afsindigt gal på lyden. Og man vil bare sove. Og det er jo umuligt i det spetakel. Og så på et hotel hvor man netop betaler for at få søvn. Det kan sgu da ikke passe???
Men.. For der er et stort MEN. Denne her klage, kom fra en af mine ”naboer” på hotellet, hvor jeg for nyligt boede, på en rejse til Indien. Og ”larmen” de klagede over var bølgernes brusen. Havet!??? Hun kunne ikke sove fordi bølgerne larmede.
Og det er jo virkelig synd (!!???) for damen som ikke kunne sove. Men helt ærligt, sure negative kælling, du er i Indien. Du er på eventyr. Du kan sove på stranden i morgen. Du kan stå op og kikke ud over havet. Du kan sende en kærlig tanke til den hval, som tidligere på dagen var så galant, at give mig et af mit livs største oplevelser, da den svømmede forbi og slog med halen. Intet mindre end magisk.
Men du kan selvfølgelig også hidse dig selv op til, at det da er alt for galt, at det forventes at du kan sove i det spektakel. Og hvordan skal du dog nyde morgenmaden når buffet´en er så overdådig at det er umuligt at vælge. Og til de mere normale blandt læserne her på bloggen, det er ikke noget jeg finder på! Der var en dame som i ramme alvor, kontaktede rejsebureauet i Danmark og klagede over larmen fra bølgerne om natten og den overdådige buffet. Det er et eksempel på ”at virkeligheden overgår fantasien”.
Utaknemmelige dame, jeg kunne (uden at gøre mit umage), remse 100 ting op, som den sure kvinde, kunne vælge at være så taknemmelig for, så hun slet ikke havde tid til at hade havet. Helt ærligt?!
Og vi ved det godt, er glasset halvt fyldt eller halvt tomt, bla bla bla. Vi får det vi fokuserer på, bla bla bla. Vi ved det godt, bla bla bla. Og så glemmer vi det alligevel lige lidt i hverdagen. I dag fik jeg næsten spat, jeg ikke kunne finde en parkeringsplads. Først holdt jeg tålmodigt og ventede, men ak, INGEN skulle køre. Så kørte jeg ad helvedes til, fandt en plads der, parkerede og giiiiiik tilbage – blot for at konstatere at ALLE bilerne var kørt fra ALLE parkeringspladserne, der hvor jeg gerne ville have holdt. Ih altså også. Men så tog jeg HEL-DIG-VIS mig selv i det. Pyha. Jeg elsker min bil. Perspektiv er altid sundt.
Og helt ærligt. Hvis jeg nogensinde brokker mig, over fedtede fingeraftryk på køleskabet, nullermænd i krogene, over at udvalget på buffeten er uoverskuelig stort – eller larmen (!!??) fra bølgernes brusen, så slå mig HÅRDT i hovedet.
PS. Vi kan nemt blive enige om at hun er for tåbelig. Men tænk hellere lige over, hvornår du selv er et utaknemmeligt skarn. Det er meget mere interessant!
PPS. Undtagelse som bekræfter reglen, man må godt brokke sig over vejret jævnligt, når man bor i Danmark. Fy for satan hvor er det koldt. Dengang jeg var i Indien…….
Slemme slemme hav. I miss you…
