Skrevet
Lyv for dine unger!
”Vi har ikke noget is!” – Jo vi har is. Fryseren er fyldt med is. Mor er bare en konfliktsky tudeunge som ikke magter at du råber og skriger og vil have is igen. Mor har nemlig glemt, at det er hendes egen forbandede skyld, at du råber og skriger når du ikke får is, fordi mor selv har trænet dig til ALLIGEVEL at få is, når du har skreget så længe, at mors hoved er ved at eksplodere. Dum løgn.
Min gymnasie sweetheart Morten fortalte engang en skøn lille hverdags historie som jeg aldrig har glemt. Han var på besøg hos forældres venner i Skagen, han var en lille dreng, måske 3-4 år. Han fandt en fluesmækker, smaskede en flue i en vindueskarm og fik et akut sammenbrud. Han fortrød simpelthen mordet og var en utrøstelig lille buddhist. Far Skagen lagde den døde flue ned i en lille tændstiks æske, sammen med et lille stykke 3 stjernet salami og puttede Morten til middagslur. Mens Morten sov fangede Far Skagen en levende flue, det er nemt nok, det er straks sværere at få fluen levende ned i tændstiks æsken, som erstatning for den døde. Mortens lykke var stor, da han vågnede, kikkede ned i tændstiks æsken, bare for at se at den dræbte flue havde genvundet livet, ved hjælp fra lidt 3 stjernet salami. God løgn.
Den historie inspirerede mig. Jeg var på ferie med min søn Benjamin da han var 3 år. Han fik en heliumballon som forestillede en af figurerne fra Peter Plys. Han elskede den ballon og de var delte livets sorger og glæder et par dage, så skulle vi hjem. AK. Separationsangsten var i lys lue, da jeg fortalte at vi ikke kunne få ballonen med flyveren hjem. Jeg konstaterede straks at jeg var ved at traumatisere barnet, på den store klinge, og forklarede ham i stedet, at vi bare skulle slippe ballonen løs ud over altanen, at den selv ville flyve hjem og lande i Tivoli, som er en slags lufthavn for hjemvendte balloner, hvor vi så hentede den den næste dag. Gensynsglæden var stor. Jeg var stolt. God løgn.
Mine forældre sendte søndag efter søndag, min storebror og jeg, på gå-ben efter avisen i den anden ende af Nødebo, min barndomslandsby. Vi måtte ikke cykle? Vi skulle gå? Så latterligt! Så søndag efter søndag gik vi afsted efter deres dumme avis. Det tog vel 3 kvarters tids i alt – tur/retur. Det tog mig lige nøjagtigt til jeg blev voksen, og selv fik børn, at forstå hvor rart det kan være at slippe af med de unger i lige nøjagtigt 3 kvarter søndag formiddag. Good one farmand. Sekundet jeg har installeret en ny lækker mand i min seng, skal mine unger også hente brød hos bageren hver søndag, ikke den tættest på, der er kun 300 meter, det er for uambitiøst. God løgn.
Vær lidt mere ambitiøs når du lyver for dine unger. Skal vi ikke blive enige om, at der skal være mere format over hvad vi bilder dem ind, hvis du skal være en løgner, så gør det med stil. “Vi ikke har noget is” er for sølle. Jo, vi har is møgunge, du får ikke noget, du bliver tyk og fed og jeg orker ikke børste dine tænder igen – skrig smerten ud inde på dit værelse, med lukket dør.
Hvad bilder du dine unger ind? Del de gode løgne!