Skrevet
Fedme er moderne terror
Jeg hører nyheder her til morgen, og jeg må stoppe op og tænke lidt over det jeg hører.
Nyhederne er det mest uvirkelige i min verden! Overskrifter som ”Krematorier eksploderer under afbrænding af overvægtige lig” er virkelig tankevækkende. Det drejer sig om, at den høje fedtprocent hos afdøde, får temperaturen i krematorierne til at stige, så der står stikflammer op af 10 meter høje skorstene. Wauw.
I Danmark har vi indtil videre ”kun et” krematorie specialbygget til at kapere overvægtige menneskers imponerende varmeudvikling under kremering. Kun et? Mere wauw!
Jeg er klar over at det er højst upassende, men jeg får associationer til en brand, jeg så for et par år siden i Tivoli, der gik ild i olien i en frituredims. Branden var stærkt eksplosiv. Olie som brænder får det virkelig varmt.
Fedme er moderne terror, Al Queda kunne ikke have lavet en snedigere plan! Vi æder os selv ihjel før tid, vi har dårlig livskvalitet mens vi lever og når vi dør, udgør vi nu en eksplosionsfare for vores omgivelser. Det må jeg nok sige. Det er ret bizart. Tænk lige over det lidt!
Vi spiser ikke når vi er sultne, vi spiser når vi er kede af det, trætte, tomme – bare for en sikkerheds skyld. Og jow, jeg kan godt tillade mig at pege fingre, jeg peger jo mest på mig selv. Jeg taler af dyrekøbt personlig erfaring. Jeg har kørt hård terror på mig selv med mad. I 15 år forpestede jeg min egen hverdag. Jeg benyttede det gennemprøvede selvdestuktive system ”Spis på dine følelser”, som kort fortalt går ud på, at spise en masse kalorier, i mens man græder fordi man bliver federe og federe.
Og det mad vi så spiser, er et studie i sig selv. Hvorfor mærker vi varerne ”ØKO”. Det burde være omvendt. ”Denne frugt er sprøjet med gift som forebygger svangerskab i flere generationer”. Eller, ”En portion chokopops dækker dit barns behov for sukker (i en uge)”. Se det er signalværdi. Men vi har selvfølgelig producenterne at tage hensyn til.
Jeg er blevet frelst. Fra mig selv, af mig selv. Efter 15 års fjendskab med egen krop, magtede jeg det ikke mere. Jeg lukkede kæften og lettede røven. Hver dag. I lang tid – Fedmens værste fjende er sund fornuft! Og nej det var ikke nemt. Og nej jeg har ikke et hemmeligt trick. Det var benhårdt. Men jeg VILLE være sund. Det skyldte jeg sgu mig selv.
Stærk overvægtige mennesker tænder noget i de fleste af os. Alt fra ”Stakkel” over ”Tag dig sammen” til ”Det er det indre som tæller”. Og ja, selvfølgelig er det det indre som tæller, det indre er bare båret frem af det ydre, og for langt de fleste, er det altså ret trist at være stærkt overvægtig. Det er iøvrigt de færreste dejlige empatiske tykke mennesker, som bliver nogle lede sataner af at blive sunde?
Når du æder chokoladen, æder overvægten dit selvværd, dit velfærd, dit velbefindende, din seksualitet. Ellers ret vigtige faktorer i det glade liv? Og det er jo de færreste overvægtige, som havde det som et decideret ”mål”, at blive overvægtig. Det var noget som skete, og når nu det er sådan sket, så finder vi en masse argumenter for at forsøge at trives med det. Også kaldet “Pisse i bukserne varme”.
I går følte jeg mig godt tilpas i min krop. I dag føler jeg mig godt tilpas i min krop. Imorgen føler jeg mig godt tilpas i min krop.
Og det er jo det indre som tæller.. Ja ja. Jeg siger bare, hvis dit indre er fantastisk, så lad det blive båret frem at et sundt og stærkt ydre. Jeg har personlig afprøvet begge modeller og jeg er så færdig med at være tyk. I får ikke brug for et specieltbygget krematorie når jeg skal kremeres, i hvert fald ikke pga min fedtprocent. Pas på dig selv. Start evt. allerede i dag?
