Skrevet
Min gravsten?
Efter et veloverstået foredrag onsdag fik jeg det klassiske, men stærke, spørgsmål:
”Michelle, hvad skal der stå på din gravsten”
Det første svar der poppede op, var et slogan for en løbesko ”Just do it!” – Jeg håber den tekstforfatter som lavede det slogan fik kassen for det. Det ER genialt.
Det næste svar der poppede op, gav vist kun mening for mig. Det var ”Det er lige meget”. Og det kan jo synes ret barsk. Men jeg mener det faktisk. I det store perspektiv, det hvor kloden drejer langsomt rundt i det uendelige, der hvor vandet bliver ved med at falde i Victoria Falls, (som var netop der jeg stod, da jeg fik denne her åbenbaring), i DET store perspektiv, er det fløjtende ligegyldigt hvordan jeg lever, hvilke valg jeg tør (eller ikke tør) tage i mit liv.
Jeg er så uendelig lille. Ikke engang en prik. Ikke engang et sandkorn. Og i så fald kan jeg lige så godt fyre den fuldstændig maksimalt af. Leve mine drømme, tage tusinde valg, geniale og dårlige. Lade mig rive med, sige undskyld, skrige ja, smage, danse, sanse, mærke, kaste mig ud, lande blidt, lande hårdt og grine af mig selv når jeg er håbløst tåbelig. Især vil jeg elske vildt, betingelsesløst og voldsomt. Så er vi tilbage ved Nike, Just do it.
Nu er det fredag. Og jeg ved hvad der skal stå op min gravsten. Der skal stå
”Michelle Hviid 1972 – 2072 * Hun tænkte mest med hjertet”
PS. Jeg vil ikke have en gravsten. Jeg vil spredes ud over Victoria Falls. For der stod jeg den dag, hvor jeg definitiv besluttede mig for, at tage hovedet ud af røven og bare lade mig rive med af livet.
Hvad skal der mon stå på din gravsten?
PS. Morten. Jeg elsker dig!
Vil du gerne høre mit foredrag, så læs her!