Skrevet
Livsløgne en masse
Der er så meget jeg ikke forstår. Som barn når jeg sagde ”Der er noget jeg ikke forstår”, svarede min far altid kærligt, ”Der kan skrives bøger om det du ikke forstår”. HÆ!
Jeg forstår det ikke, når en gammel ven, jeg ikke har set i 12 år, dukker op ud af det blå, midt i en livskrise, og fortæller mig om hans hverdags virkelighed de sidste par år. En hverdag så passionsforladt, at jeg har spekuleret over samtalen i 3 uger nu. Og hvorfor hans største ønske, i virkeligheden var, at få den dysfunktionelle boble genoprettet? Hvorfor? “Hun græd aldrig!” Nå?? Siden hvornår er det et parameter for lykke? Han “undskyldte” sig med, at masser af par lever sådan. Årevis uden sex, som et “velsmurt gentagelsesmaskineri” uden plads til tango. Nå. Det er sgu da faktisk endnu værre? Jeg tænker at han netop opsøgte mig, efter så lang tid, for at få et skud virkelighed uden vat? Mit vartegn?
“I går der lagde jeg tusinde planer, men imorges der gjorde jeg som jeg plejer”. Hvor mange kender du, som spiller den sang på repeat i livet? Der er ingen som lyver mere for os, end vi lyver for os selv! Bum.
Jeg kender et par, hvor hun sender ham i byen efter sex, for at “slippe” selv. Men hun vil gerne opretholde basen og familien. Han gør det, og græder bagefter, han ville i virkeligheden helst hende. Det gør ondt på dem begge to. Det ligger fint under gulvtæppet på 5. år? Jeg forstår det ikke.
Fordi vi ved hvad vi har, vi ved ikke hvad vi får? Og hvad tænker de andre ikke? Hvad skal jeg sige til min kolleger, mine forældre? Whatever!
Angsten for ensomheden, er ikke et særlig godt fundament for kloge beslutninger. Jeg tæller adskillige, i nærmeste omgangskreds, som fedter rundt i dårlige beslutninger, fordi deres indgroede (glædesforladte) hverdag, er tryggere end uvisheden i et opbrud. Opbrud og skilsmisse er definitivt defineret som nederlag. Hvad er så kærlighedsløse tomme forhold med udsigten til TV og utroskab? Et perverst spild af livslyst? Er det succes?
Og børnene. Hvad med børnene? Den plade har kørt på repeat hos mig. Mine børn vokser ikke op i en gængs kernefamilie. De vokser op med familieforhold, som er stykket sammen, som et forvirret patchworktæppe. Jeg holder alligevel fast i, at jeg er et godt forbillede, for at leve et liv fuld af glæde, passion, virkelyst, kærlighed og liv.
Og selvfølgelig skal vi da kæmpe for det vi tror på. Jeg ser bare alt for mange, som “kæmper” for noget de faktisk slet ikke tror på. De forholder sig slet ikke mere. Og lige der, mellem virkeligheden og livsdrømme, bader de med skyklapper på, i et hav af afsavn. Tiden går. Livet går.
Jeg er ikke særlig stolt af min “parforholdshistorik”, men jeg er pavestolt af min handlekraft og evige optimisme. Min, “Nu forstår jeg det endelig”- tilgang til kærlighed. Min ærlighed overfor mig selv, det er sgu stolt af! Og mine børn, de skal aldrig bære ansvaret for, at jeg “for deres skyld”, satte mit liv på stand-by.
Hver gang jeg hører de groteske reklamer for Victoria Milan, tænker jeg, at den radiojingle burde lyde ”Ønsker du at leve dit liv på en løgn? Drømmer du om at føre dine nærmeste bag lyset. Vil du ødelægge tillid i flere generationer, så er Victoria Milan og utroskab lige noget for dig!” – Radioreklamer koster spidsen af en jetjager, så tilsyneladende opfylder Victoria Milan et behov, de har et solidt kundepotentiale? Jeg forstår det ikke.
Jeg var engang til en fest og talte med en mand på min egen alder. Han var chokeret over, at jeg havde to børn med to forskellige mænd. Jeg gik i flæsket på det og sagde noget a la ”Jeg har aldrig været en kæreste utro. Hvis det ikke fungerede mellem os, gik jeg. Det var ikke let at gå, jeg kæmpede med alle ressourcer så længe lager haves. Og SÅ opgav jeg. Jeg sluttede af med at spørge ham “Har du nogensinde været din kone utro?” – Så sluttede vores samtale.
Er jeg smagsdommer? Ved jeg hvad der er bedst for ham og hans kone? Næppe. Jeg forstår det bare ikke. Jeg forstår ikke når mennesker fører sig selv og deres nærmeste bag lyset. Om det vigtigste i livet. Kærligheden. Ingen lyver mere for os, end vi lyver for os selv. Jeg bliver også rørt når jeg ser billeder af gamle mennesker, som elsker højt efter et helt liv. Heldigvis er der mange veje til en lykkelig alderdom!
Tilbage til min ven. Jeg sagde på et tidspunkt ”Tænk hvis du havde en kæreste, som havde lyst til flå tøjet af dig og elske med dig sekundet du kom hjem. Tænk hvis du havde en kæreste, hvor i måtte tage nætterne i brug, for at nå at tale om alt det, i gerne ville dele med hinanden. Tænk hvis du havde et kæreste, som trickede det BEDSTE i dig? Det findes jo, vil du ikke have det?!” Han kikkede på mig, som om jeg lige var landet med et rumskib. Hans virkelighed var trist, hvis du spørger mig. Jeg tænker, at den skilsmisse, er den største gave han har fået i mange år!
Jeg har jo også prøvet at miste mig selv. Jeg tænker ind i mellem, at hvis jeg var blevet plantet i den kulisse, mit hedengangne ægteskab udspillede sig i, som det så ud de sidste 2 år, så ville jeg omgående have vidst, at det var en synkende skude, så var jeg omgående hoppet i en redningsbåd og havde padlet hurtigere en Anders And kan padle.
Men kulissen var malet op henover mange år, jeg havde selv ført den ene af to pensler. Jeg havde set mig blind. Jeg havde i den grad tunnelsyn. Det eneste jeg tilsyneladende kunne se, var den skræmmende udsigt til at blive alene med et lille barn – IGEN. For anden gang. Det var ubærligt. UBÆRLIGT. Derfor ignorerede jeg tusinde blinkende lamper, lige til de begyndte at eksplodere omkring ørerne mig, og jeg begyndte at kaste med lakseanretninger på restauranter. Det er sgu da ikke meningen, selvom lige det, nu stadig er ret sjovt (….!)
Min ven, som kom forbi, 12 år efter forrige visit, havde mistet sig selv. Han var sønderknust. Hans største drøm var at finde sammen med konen igen. Til et kærlighedsløst, sexløst glædesløst forhold. Fordi uvisheden og fremtiden var endnu mere faretruende. Jeg spurgte ham bekymret ”Hvad gør dig glad”. Han tænkte sig længe om, svarede langsomt og stille, med tårer i øjnene ”Det ved jeg ikke”. Det er faneme uhyggeligt du!
Av for satan. Jeg genkender det. Jeg var engang så fortabt, at jeg havde hængt en seddel på mit køleskab, men et liste af ting som gjorde mig glad. Det er rigtigt, sedlen fandtes! Når jeg var helt tom, som i HELT tom, så læste jeg på listen og valgte tilfældigt mellem ”Spis en is” eller ”Gå en lang tur i skoven”. Jeg anede ikke hvad som gjorde mig glad. Jeg startede forfra.
Siden har jeg spekuleret meget i, hvad som gør mig glad. På et eller andet tidspunkt hver eneste dag, gør jeg mig en overvejelse om dagen i dag. Hvad gør mig glad i dag. Hvad kan gøre en forskel for mig i dag. Bare den lille forskel som sætter livet i kulør. Måske er det at sende en sms til en ven eller veninde, og fortælle hvorfor jeg holder af personen. I dag var det at købe en ny badedragt. Det kan også være en tur i Drive-in med ungerne, eller køre en omvej for et kys.
I det forgangne år, har jeg spurgt de fleste mennesker jeg kender, eller mødte på min vej, hvor mange par, i deres omgangskreds, de VIRKELIG misundte, fordi de havde et godt forhold. Det højeste antal der blev svaret, var 5. En gang. De fleste svarede 3. Så enten er jeg omgivet af sortseere og svagpissere, ellers er der rod samfundsopbygningen?
Når jeg spurgte til, hvad de vellykkede par gjorde, som gjorde deres forhold misundelsesværdige, indeholdt svaret hver gang “Friheden til at være sig selv, selvom man er to. At begge parter i forholdet, gør sig umage med at se og “løfte” sin elskede, får det bedste frem i hinanden. Humor og begær”
Og er du lykkelig i livet. Elsker du din elskede. Så nyd det. Glem denne her blog. Gå i stedet ind og kys din mand / kone i gulvet lige nu. Jeg er selv der. Jeg tror på kærligheden. Mere end nogensinde! Jeg vil være en af de par, som giver andre brækfornemmelse af misundelse. Fordi vi bare er så pissegode til at være lykkelige.
Hvad gør dig glad? Hvad gjorde dig glad i dag? Hvad gør dig glad i morgen? Dyrk det, lug ud i smerterne, tramp nælderne ned, dyrk glæderne, gød lattermusklerne. Elsk. Elsk for helvede så jorden den ryster. God sommer.
Kom til foredrag med Michelle i august. København, Århus eller Odense, klik her for info!