Skrevet
Fredagslykke
Jeg ligger her i en lykkerus. Min fantastiske kæreste pusler med aftensmad i køkkenet. Her dufter himmelsk. Hans dårlige hektiske pling pling musik vælter ud af højttalerne. Jeg nyder at høre ham nynne med. Jeg er i den grad kommet hjem med kærligheden. Helt hjem.
Så surfer jeg lidt rundt på min telefon og ser at det er et år siden at Steve Jobs døde. Jeg var i NYC med min søn da Steve Jobs døde. Jeg husker ikke meget fra den tur. Jeg husker at jeg intet spiste i 5 dage. Jeg skubbede rejer rundt på tallerknen aften efter aften, så min teenagesøn ikke bemærkede at jeg intet spiste.
Jeg var i sorg. I stor kærestesorg. Benjamin var tæt på hele tiden og jeg holdt mig oprejst, i et forsøg på at skåne ham for en mor i sammenbrud. Et skridt af gangen. Træk vejret dybt ned i maven. Et skridt mere. Jeg gjorde som forventet, tog billeder med Frihedsgudinden i baggrunden. Stod i kø og tog obligatoriske nattebilleder fra Empire State.
Og da jeg endelig var alene i 5 minutter, i et prøverum, kollapsede jeg og græd igennem så ekspedienten (Shannon) hentede både frugt og kleenex. Det var uoverskueligt lange 5 dage. Da vi ENDELIG tog en taxa tilbage mod lufthavnen, svor jeg for mig selv, at jeg ALDRIG ville til NYC igen.
Det er et år siden og det er ikke til at fatte. Det føles som minimum et lysår. Hold nu kæft hvor kan man nå meget på et år. Man kan kæmpe sig fra helt fortabt til sikker havn. Man kan kæmpe sig i form til at løbe 42 km. Man kan være så heldig, at finde en mand så fuld af kærlighed og begær og sjov, at man bare ligger en fredag aften og ved, at livet aldrig har været bedre. Gid jeg snart skal til NYC med min kæreste.
Jeg elsker NYC og livet og Morten!
UPDATE:
Lørdag morgen kl. 11.30. Billetter til NYC er købt. Vi fejrer vores 1. års dag med at kysse under blomstrende kirsebærtræer i Central Park i maj. HURRA!