Tilbage til siden

Skrevet

Tak for alle jeres søde mails..

Siden jeg skrev “Skru op for livet”, er det væltet ind med søde mails fra læsere. Jeg bliver afsindigt glad. Det er en følsom sag at skrive så personlig en bog.

Allerede dagen efter udgivelsen fik jeg den første mail. Fra en kvinde, hvis mor var ved at dø af kræft. Hun havde været så bange for, hvordan hun nogensinde skulle komme på benene igen, men hun fandt svaret i sig selv, da hun læste min bog. Jeg tænkte at hun alene, var grund nok til at skrive bogen.

Det er så meningsfyldt at hjælpe andre og jeg tror jo på at de lykkeligste mennesker i verden, er dem som deler mest ud af hvad end ressourcer de har. Tid, mad, kærlighed, omsorg, husly, tanker, ideer. Vi har alle sammen noget som vi kan dele. Jo mere vi deler, jo rigere bliver vi. På livet.

Monica Krog-Meyer skrev til mig, at det som jeg (og bogen) kan, er at få folk til at tro på sig selv igen, og at det er stort. Jeg nyder at læse alle jeres mails. Jeg er pavestolt af at bogen røg i 2. oplag bare 6 uger første udgivelse. Og selvfølgelig synes jeg at du skal læse den.

Og bare rolig. Det er slet ikke en selvhjælpsbog. Det er bare min bog som kan hjælpe dig. Jeg hader nemlig også selvhjælpsbøger. For mig har de virket modsat, jeg har følt mig mere forkert efter jeg læste dem. Det her er en hands on bog. Jeg har gået hvert eneste skridt, du kan vandre sammen med mig. Grine af mig, græde med mig – og nok genkende afsindigt meget af dig selv.

Selv hard-core “Jeg HADER selvhjælpsbøger” typer – har overgivet sig. Som det sidste nye er mændene begyndt at skrive til mig. Hæ..

Og hvis du er som bare nogen af dem som har sendt mails, læs dem herunder, så giver bogen nok også dig en stor ekstra portion handlekraft.

Du kan læse kapitel 2 fra bogen gratis her. Du kan også bestille den signeret, sendt til dig.

Kh

Michelle

Hvis du holder musen over hver enkelt billede bliver det forstørret så du kan læse teksten.


2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010