Skrevet
Alle har tabt
Af Else Marie Nygaard, Kristelig Dagblad, lørdag d.25/1-14
Alle har tabt.
En flyttemand banker på. Han skal hente nogle af Michelle Hviids tomme flyttekasser . Sammen med sin søn og datter er hun netop flyttet ind i et nyt kapitel af sit liv. Lejligheden i København er nyindrettet, men virker mere hjemlig end ny med tændte lys talrige stager og ild i pejsen.
“Lige nu prøver jeg at lande mine børn og det gør jeg ved at sørge for, at der er ild i pejsen, stearinlys og suppe,” siger Michelle Hviid.
Hun er 41 år, sin egen arbejdsgiver og har været det i 20 år. Hun står bag “Running dinner”, hvor enlige kan mødes og lære andre at kende i forbindelse med en middag. Nogle bliver kærester og andre får venner. For et par år siden udkom hendes bog “Skru op for livet”, og hun har siden holdt omkring 100 foredrag om livsmod, handlekraft og autenticitet, og ved siden af dette, har hun lavet tv. Hendes tanker om livet kan man følge på hendes blog, hvilket omkring 25.000 mennesker gør og mange har takket hende for, at hun så usminket skriver om sit liv, også mens hun står midt i det svære.
“Det er en stor sorg for mig, at jeg ikke kan finde ud af at lave en kernefamilie. Kender du nogle piger i første klasse, som tegner et hus, hvor der er en mor og børn, men ikke nogen far? Jeg har også tegnet et hus med en mor, en mand og børn,” siger hun.
Hun har to børn med to forskellige fædre. Den syv-årige datters far var hun gift med, men hun siger, at det ikke var et godt ægteskab. I dag er hendes ældste 15 år og det meste af børnenes opvækst, har hun været alene med dem. I maj 2012 forelskede hun sig i en fraskilt far. De varme følelser gik begge veje, og de brugte hver en anledning til at være sammen. Hun nævner som et eksempel den dag, hvor han skulle hjem fra en uge ferie og mellemlande i Oslo. Hun fløj hun til den norske hovedstad, for at de kunne flyve sammen til København og dermed have lidt mere tid sammen.
“Jeg var sindsygt forelsket, og samtidig var jeg fuld af beundring for den her mands personlighed og virke. Hele værdigrundlaget for forelskelsen var sundt. Han er så kommunikerende og følelsesmæssigt begavet, så selv om jeg godt ved at livet ikke er lutter lagkage, så er jeg sikker på, at vi ville kunne kommunikere os ud af de problemer, som kunne komme,” siger hun.
De følgende måneder tilbringer de megen tid sammen, og de møder også hinandens børn. Ret tidligt går det op for Michelle Hviid, at hun har forelsket sig i en mand, som har en anden tilgang til forældreskabet. I det ene hjem er det altid en voksen, som sørger for madpakker og viser sin omsorg for børnene ved at hjælpe med det lavpraktiske. I det andet hjem er det stort set aldrig en voksen, som smører madpakkerne og serviceniveauet tæt på nul.
“Jeg vil beskrive mig som en bowling-mor, som trygt kaster mine børn ud mod kuglerne. Jeg tror på at selvstændiggørelse giver børn selvtillid og vil min 15-årige have rent tøj, må han selv sørge for at vaske det,” siger hun.
At de to familiekulturer er forskellige er så tydeligt, at parret har flere snakke om, hvordan de skal indrette sig, hvis de skal indfri drømmen om at bringe de to familier sammen.
“Jeg havde ingen ide om, at vi skulle blive en ny kernefamilie. En kernefamilie har man kun et forsøg til at etablere. Vi ville altid være en sammenbragt familie med, hvad det indebærer af forskellige følelser over for børnene. Jalousi og betændte stunder bliver man nødt til at budgettere med, hvis man skal lykkes med at bringe to familier sammen. Og det havde vi forsøgt at forberede os på,” siger hun.
I december 2012 flytter parret sammen. Michelle Hviid har en lejlighed, som hun fremlejer og pakker 50 flyttekasser. De er blevet enige om, at de skal bo i hans hjem, hvor der er god plads til den store, sammenbragte familie.
“Vi går ret systematisk til værks og beslutter os for, at vi skal gøre dette sted til vores alles nye sted, så derfor flytter vi alt ud af huset, og flytter så tingene ind sammen. Vi synes det er en god løsning, men det tager mindre end 48 timer, inden det går op for mig, at det ikke er alle, som synes det er nogen god idé. Det er min kærestes hus, men det er jo også hans børns hus, og der er nogle børn, som slet ikke kan få luft i den her proces,” siger hun.
Skønt de to familier er bragt sammen under samme tag har Michelle Hviid følelsen af, at den sammenbragte familie er som to øer adskilt af hav. På den ene ø er der ikke et ønske om at bygge en bro til den anden ø, men på den anden ø ønsker man at gøre de to øer landfaste.
“Jeg ser, hvordan min kæreste pendler mellem de mennesker, som han har fået sat på to forskellige øer. Han svømmer og svømmer og er flere gange ved at drukne, men vi kan heldigvis tale om det. Jeg elsker manden højt og kan se masser af løsningsmuligheder, men han vil nok sige, at jeg ikke har nok forståelse for, hvor svært det er for ham,” siger hun.
Men der er også meget, som er godt i forholdet.
“Der er masser af gode stunder, kærlighed, latter og lidenskab. Vi har tid til rejser, hvor det bare er os, og vi kan smelte sammen på tre minutter. Jeg behøver kun en god aften, så er jeg grund-glad, men det nytter jo ikke noget, når din partner stadig er helt vild bange for, hvordan tingene vil udvikle sig,” siger hun.
I efteråret kom så bruddet. Det var ikke Michelle Hviids beslutning. Hun var ikke færdig med at kæmpe for, at de kunne blive en familie, og hun brugte lang tid på at spørge hvorfor og nægte at se realiteterne i øjnene.
“Jeg gik fuldstændig i granatchok og var nærmest grådlabil i alle døgnets timer. Jeg havde en del foredrag i min kalender, som jeg ikke aflyste, men jeg fortalte, at mit liv var et svært sted og stod på scenen, mens tårerne trillede. Mit foredrag handler om at stå ved, hvem man er på godt og ondt, og det kunne de jo se, at jeg gjorde,” siger hun.
Men at være så ked af det og samtidig få hverdagen til at fungere for børnene er svært. Hun husker en dag, hvor hendes datter var hjemme skole, fordi hun var syg. Det var en af de dage, hvor Michelle Hviid bare havde brug for at græde.
“Det var den dag, hvor min datter sagde: ’Mor, magter du ikke at være sammen med mig?’. Det gjorde jeg i hvert fald ikke rigtig den dag,” siger hun.
Michelle Hviid og kæresten prøvede at give det sammenbragte familieliv en ny chance, men i december stod det klart, at hun og børnene, måtte finde et nyt hjem. Livet som sammenbragt familie var slut.
“Jeg havde lagt alle mine æg i en kurv, og nu var den kurv gået i stykker,” siger hun.
Rejsen tilbage mod en ny hverdag har bestået af regelmæssighed og rutiner.
“Jeg vidste, at jeg skulle træne så jeg blev sulten og så jeg kunne få en naturlig træthed. Efter at have grædt i en måned, gik jeg i gang med at træne, gå lange ture og spise sundt, for jeg måtte have min søvn,” siger hun.
De sidste flyttekasser er nu væk. Michelle Hviids løbesko står klar på skostativet i soveværelset, og når vejret bliver lidt mildere, skal hun igang med at løbe. Hun ser fortsat kæresten og er taknemmelig for meget af det, som de har delt. Hvor forholdet er på vej hen er uafklaret.
(Inden artiklen blev trykt, var forholdet definitivt afsluttet, desværre. Kh Michelle)