Skrevet
Det der ligestilling og den der kampdag
Det er d. 8. Marts. Kvindernes internationale kampdag. Og hvordan er det nu det forholder sig med det der ligestilling? Hvordan er det nu at jeg har det med det?
I 28 års fødselsdagsgave fik jeg en værktøjskasse i fødselsdagsgave af mine forældre. En fin lilla (og derfor) feminin værktøjskasse. Min mor havde forud for dagen luftet ideen om at hun ville give mig en værktøjskasse, jeg havde meget tydeligt udtrykt, at den ønskede jeg mig IKKE. Og så fik jeg den. Hadegaven over dem alle fyldt med skruetrækkere og svensknøgler som jeg ikke ville eje.
Jeg var blevet single mor til Benjamin et par måneder forinden, i forbindelse med opbrud og kaos havde jeg trukket på mine mandlige venner og min far, som kom og hjalp mig med boremaskiner og rawplugs og sådan. Sådan noget som min mor kan selv.
Som Kamille sagde den anden dag ”Det er kun mænd og mormor der kører lastbiler”. Min mor kører nu ikke lastbil, men Kamille har alligevel fanget noget rigtigt. Og som Kamille sagde den anden dag ”Hvorfor er jeg ikke som de andre piger?” Og da jeg så spurgte om hun da ikke var det, så sagde hun ”Nej, de vil lege med dukker, jeg ønsker mig en scooter!”
Måske er det hver anden generation af kvinderne i Hviid familien som kan og vil ALTING selv. Min mor kan og vil ALTING selv. Det har været nødvendigt i hendes liv. Det er det ikke i mit, takket været min mors indsats! Tak til alle dem som kæmpede det lange seje træk. Den værktøjskasse var for min mor den bedst gave hun kunne give, uafhængighed. Forsinket tak mor, du har givet mig afsindig meget uafhængighed i livet, tak.
Jeg ville ikke have den værktøjskasse. Selvom (eller især) fordi den var lilla, var det den værste gave jeg har fået i mit liv. For jeg vil ikke kunne alting selv. Jeg elsker at være afhængig af en mand. Jeg elsker at der kommer en mand og beder mig være til pynt, mens han slæber noget tungt eller hænger et skab op på min væg. Det er total balance for mig.
Jeg elsker at føle mig feminin, og det gør jeg blandt andet, når mænd borer huller og jeg sætter blomster i vaser, eller når jeg tager neglelak på mens en mand laver lækker mad til mig. Jeg elsker lingeri og klap i røven, jeg bliver kun glad når mænd fløjter efter mig på gaden, de må gerne se mig som et sexobjekt, et selvstændigt tænkende et af slagsen. Sådan kikker jeg også (nogen gange) på mændene, det finder jeg ikke nedladende.
Faktisk er det et erklæret mål i mit liv, at jeg ikke vil bore et hul. Det er så også et erklæret mål i mit liv at jeg ikke vil støvsuge. Jeg elsker at sige ”Ligner jeg en der støvsuger?” eller ”Ligner jeg en der stryger?”. I skrivende stund har jeg ikke støvsuget i 8 år og i samme periode har jeg skruet mig op til at stryge 2 gange. Jeg har ansat en dame til at gøre det. Hun elsker det.
Når min bil punkterer så ringer jeg efter en mand. Når jeg er liderlig ringer jeg efter en mand. Når jeg skal have installeret internet ringer jeg efter en mand. Jeg elsker mænd. Jeg elsker at imponere mænd. Jeg elsker at gøre mig umage for at få en mands opmærksomhed. Jeg elsker legen og spillet mellem det feminine og det maskuline. Når det er i ubalance er jeg i ubalance.
Jeg elsker at bage og jeg elsker at gøre som det passer mig. Jeg føler mig stærk og uafhængig. I det hele taget tror jeg sgu at jeg har landet det der ligestilling ret godt på egen platform. Jeg har været økonomisk stærkere end alle mænd jeg har datet i mange mange år. Det kan være en udfordring.
Det kan stadig være svært at finde balancen, at være så stærk, økonomisk stærk og selvstændig, og samtidig udsende signaler om at jeg er lillebitte, sårbar og har brug for hjælp. Det er stadig et issue for mig. Det er svært at være kæmpestor og lillebitte samtidig. Det er min personlige kamp.
Jeg ER klar over at det her i andedammen forholder sig sådan, at mænd dør før kvinder, at drengene har det sværere i skolerne end pigerne, at der er flere kvinder på de videregående uddannelser, at mænd oftere havner i misbrug og ryger ned på bunden af samfundet, og selvfølgelig skal det adresseres. Og der er for mange mænd i bestyrelserne i forhold til lige så kvalificerede kvinder, at mændene stadig sidder på den økonomiske magt. At der stadig stor ulighed i hvordan vi opfatter en letbenet kvinde med 20 sexpartnere foran en fandens karl af en mand med 20 skiftende sexpartnere. Selvfølgelig skal det adresseres.
Og tør jeg skrive og stå ved at “Kvinde stadig er kvinde værst”. Ingen har slået mig mere i hovedet, om min karriere, min seksualitet og mig som mor – end andre kvinder!
Nå, det er min historie og jeg er heldig. De fleste kvinder er ikke så heldige. Lad os gå op i helikopteren. Kvinder over hele verden er undertrykt, får bank, bliver misbrugt, må ikke køre bil, har ingen personlig frihed, har ikke egen økonomi, må ikke gå ud, bliver omskåret og frarøvet deres seksualitet. Det står slemt til. Ufatteligt slemt.
For mig handler d. 8. Marts mest om de mest udsatte kvinder og børn i hele verden, dem som slet ikke tror på at ligestilling er en mulig virkelighed. Og forholdene er groteske, der er meget arbejde foran os allesammen. Lad os starte med vores unger. Hver dag viser jeg mine unger, en dreng og en pige, at alle er lige, at alle skal bidrage, at alle kan lave mad og vaske op, at alle kan være modige og vilde. Drenge kan gå i lyserøde kjoler men det er de færreste der har lyst. Piger kan klæde sig ud som robotter selvom de fleste helst vil være prinsesser. Især gælder skolen ikke om at holde orden i pennalhuset, men om at komme frem og stille flest kloge spørgsmål.
Og hvis du ikke lige ved hvordan du skal forholde dig til al den snak om ligestilling så se denne her fantastiske tale af Isabel Allende. Den varer 15 minutter og sætter tingene fint i perspektiv og så er den virkelig sjov og afsindigt tankevækkende. Se den her!
God kvindernes kampdag til alle. For mig handler det om at takke alle de mænd og kvinder som rummer ligestilling, uden at tro at vi er vrede på mændene, uden at tro at vi er kampvogne på afveje. Der er lang vej til ligestilling for kvinder i hele verden og de fleste af os, som gerne vil skabe focus på det, vi ELSKER mænd.