Skrevet
“Hjælp”
Hver dag på vej hjem fra skolen klæder Kamille mig på “Det er Sille fra 0.a sammen med sin mor og der kører Carmen fra min klasse” og jeg hører ikke rigtig efter da hun en dag spørger “Vil du vide hvorfor jeg kender alle dem fra nulte?” Jaaa svarer jeg og så spidser jeg pludselig ørerne helt spidse “Da jeg startede på den nye skole og ikke rigtig kendte nogen, og ikke helt vidste hvad jeg skulle gøre i frikvarterne og ikke rigtig kunne finde ind i en leg, så i stedet for at blive ked af det, så gik jeg over og gyngede dem fra nulte, de bliver så glade når en af de store vil gynge dem” Kamille er 7 år og går i første klasse.
Jeg blev rørt, stolt og overrasket. “Hvor er du sej Kamille! Hvor er det godt tænkt!!” Fandens god strategi tænkte jeg og var VIRKELIG imponeret!
“Benjamin siger at jeg ikke må være med til at lave mad!” Ja, og så er det sådan, det er ham som laver mad i dag og hvis han ikke lige gider det, så må du finde på noget andet forklarer jeg. Så kalder drengen “Hvordan skal jeg lave det pæresalat fra opskriften når du har lavet juice ud af alle pærerne?” og så blev pæresalatforventningerne nedtonet. Men inden vi ser os om har Kamille haft klør 5 i bøtten med mønter og er spænet i Netto efter pærer til storebror, som nu bliver nødt til at involvere hende i madlavningen. “Kamille, hvad gør du når du skal krydse Vesterbrogade?” Og så sagde hun, at hun jo stopper en voksen og får en voksen til at følge hende over vejen. Lidt efter var hun at lave pæresalat.
Jeg blev rørt, stolt og overrasket. “Hvor er du sej Kamille! Hvor er det godt tænkt!!” Fandens god strategi tænkte jeg og var VIRKELIG imponeret!
Og så blev jeg syg – med den onde muterede mandevariant af Roskildesyge, den hvor man kaster op i badekarret mens man sidder på toiletter og håber at man får lov at dø. Og så 24 timers total dehydrering og kramper i maven og stor hjælpeløshed og selvmedlidenhed. Og jeg ringede efter hjælp, der var ingen anden udvej, og ingen fatter hvor svært det er for mig, at ringe efter hjælp. Det er svært grænsende til skam (Læs: skam). Jeg kan selv og skal virkelig æde det sure æble når jeg er sølle og har brug for hjælp.
Selvom oprigtige tilbud om hjælp strømmer ind, så er det nærmest et overgreb på mig selv, at få smset tilbage “Hvis du kunne komme forbi med en liter yoghurt”, mine fingre skriver “Nej tak” på autopilot.
Og så stod det bare helt klart! Jeg vil OGSÅ lære mine børn det geniale og smukke ved at være i stand til at bede om hjælp!
