Skrevet
Tiden
Hvis jeg er ked af det, euforisk eller lige midt i mellem, så skriver jeg. Jeg fandt lige det her, som jeg skrev for 3 uger siden. Til mig selv. Jeg kan ikke huske at jeg skrev det, og da jeg fandt det lige før var det syret at læse, for jeg har det ikke sådan mere.
”Jeg flirter halvhjertet og forestiller mig hvordan nye berøringer vil være. Jeg ved at jeg vil græde og være klar på en gang, for det var ikke det jeg ville. Jeg nyder min søndag formiddag alene, jeg græder lidt og laver pandekager og tænker på hvad en anden spiser til morgenmad. Jeg har egentligt ikke noget savn, men jeg følges med en bulldozer af tomhed og vanens magt. Jeg tænker på om en anden savner at jeg spiller musik for ham en søndag morgen i sengen. Jeg håber det”
3 uger senere. I dag. Lige nu.
Jeg følges ikke med en bulldozer af tomhed. Jeg følges med mig selv og jeg nyder selskabet. Jeg flirter med alt og alle – helhjertet – især livet. Tiden. Husk det nu. Tiden.
