Skrevet
Tale
I anlednings af at det er 100 år siden at kvinderne fik valgret i Danmark, er jeg blevet bedt om at skrive en tale. Den er her!
Kære Grundlov,
I morges satte jeg min datters hår. Der er lus i klassen og i et forsøg på at undgå de sataner, skal håret sættes stramt op. Da vi var færdige, så hun i spejlet og på vej ud at lave morgenmad udbrød hun naturligt: ”Hvor er jeg smuk”, og det er hun.
Jeg tillader mig også at føle mig smuk. Med to forskellige størrelser øjne, og som en anden Martin Feldman, er netop de to forskellige øjne vinduet til min ny-opererede sjæl. Den har aldrig været større.
Jeg ved godt, at jeg ikke ligner de alt for tynde kvinder, vi ser i bladene. Jeg ved godt, at jeg ligner det, jeg er. En kvinde på 43 år, rynket og uden makeup på. Jeg mødte min kæreste i februar, han har set mig med mascara på to gange. Jeg gider ikke. Mere. Jeg tænkte, da jeg skulle mødes med ham første gang, at hvis han vil elske mig, så må han tage mine skæveste vinkler med.
Og det er jo ikke forkert at være pyntet, gøre sig umage med makeup eller have høje hæle på. Jeg synes bare tit, at der er noget forskruet over lysten. Vi skal helst gøre det for os selv. Men hvor går grænsen? Jeg tager jo lækkert lingeri på hver dag. Gør jeg det for at gøre min kæreste glad, eller i håbet om at han forfører mig? Drejer det sig om krop, og hvad så hvis det gør? Er det min lyst? Hans lyst? – Og hvor går grænsen?
Der er så mange regler som kvinde. Sådan må du ikke sidde (med spredte ben). Det må du ikke sige (det er ikke yndigt). Du skal klippes (du er for gammel til tøselangt hår). Du løber som en tøs (ikke som en dreng, som løber hurtigt). Du tuder som en tøs (det er noget negativt).
Vi skal hele tiden passe på, at vi ikke støder nogen, bliver udstødt af flokken. Og det er vores største frygt. Derfor må vi for en sikkerheds skyld sige, at vi er grimme, selvfølgelig i håbet om, at nogen protesterer og siger det modsatte. Uanset hvad vi i virkeligheden føler. ”Nej, den er ikke grim, din tegning er pæn”. Det starter, når vi er børn og kigger på vores mødre. Drengene har stadig deres egne regler. Lad os stjæle de bedste af dem – med neglelak på. Lad os nægte at føle os forkerte, når vi som minimum tuder en gang om måneden. Vi kan føde børn? Stik den!
Der er så mange uskrevne regler. Jeg hader uskrevne regler. Hvis de var så pissegode, var de vel skrevet ned? I stedet for bliver de sagt eller usagt, for at styre os, for at få os til at føle os forkerte. Så vi får lyst til at gå med lingeri, eller tage læbestift på 20 gange hver dag. Barbere ben. Det ideal er jeg vokset op med. Jeg føler mig beskidt, når jeg ikke når det.
Min kæreste er garanteret ligeglad, men jeg har prøvet det modsatte. At elske en mand som var alt andet end ligeglad, og det sidder i mig. Er det ligestilling? For ham? At han tror, jeg giver et bedre blowjob med nybarberede ben? Hvem tjener det? Og det er i øvrigt ikke pænt at elske blowjobs. Nå. Der føler jeg mig ellers virkelig som en kvinde.
Jeg skal overdøve frygten for som kvinde at gøre noget forkert hver dag. Indtil vi forhåbentligt giver op, og ser en lille pige på 8 år sige: ”Hvor er jeg smuk”, og så husker på, at idealet i virkeligheden er designet til at holde os nede. Vi måtte ikke stemme for 100 år siden. Det må vi nu, og så tror vi, at vi er i mål? Det er vi ikke, før vi alle sammen siger i KOR ”Hvor er jeg smuk”, uden at lade os diktere af en, set i mine to forskellige størrelser øjne, syg industri, der er mest styret af mænd. Og penge. Og dem ejer mændene jo stadig flest af. Der er lang vej endnu, og mænd er dejlige, og sammen kan vi ALT.
Læs alle talerne fra 100-års fejringen og bidrag med din egen tale på www.facebook.com/KaereGrundlov. Se også det store fejringsshow på DR1 Grundlovsdag d. 5. juni.
