Skrevet blogs.bt.dk
Den største stopklods i livet, er os selv
Overrask dig selv. Hvornår har du sidst gjort det?
Er du da sunshine, jeg møder mange på min vej, som mest af alt minder mig om en uldsweater vasket på kogevask. Hvornår har du sidst kigget dig i spejlet og set virkeligheden, uden det filter som hver dag for os til at gøre som i går?
Hvad imponerede dig i 2015 og hvorfor er det ikke dig selv!
Min far lærte mig, da jeg var barn, at hvis der er flere end ti personer, som synes, jeg er sær, opfører mig underligt, eller gør noget dumt – så er det nok mig selv, den er gal med. Og det burde være en god rettesnor i livet. Det er det bare ikke.
De fleste, jeg kender, gør som resten af verden. Inklusive mig selv. Vågner til lyden af et vækkeur, tager hen på et arbejde, som på en god dag ikke gør nogen forskel, betaler terminen og tager på ferie en gang om året. Efter de 14 dages ferie, som vi glæder os til i 52 uger, trykker vi på repeat i 50 uger. Gentagelsen, igen står vi op, når vækkeuret ringer. Det er det, vi er bestemt for her i livet.
Inklusive mig. Sådan er det. Men hvem siger egentlig det? Måske burde alle rives op med rode hver andet år? Så er det i det mindste bevidst, at vi gør, som vi gør.
Dem, jeg ser op til, skiller sig ud fra en million mennesker, deres rettesnor er ikke, at hvis der er ti personer, som synes, at de er underlige, så er det dem, der er noget galt med. De har tilsyneladende besluttet sig for, at de kun har et liv, dette, og det skal skørt nok bruges på at cykle jorden rundt, bygge en tømmerflåde af halm og krydse Atlanterhavet, lege Kløvedal og se verden eller bo i en hytte i en trætop i en skov, hvor årstiderne er tydelige. Alt sammen noget med natur. Men det kan jeg selvsagt ikke, får jeg står op til bippen og gør som i går.
Godt det ikke er os, der er så skøre, vi skal jo op og på arbejde, så vi kan betale vores termin.
Min storebror sagde 1. Juledag, at naturen holdt åbent 24 timer i døgnet i julen. På trods af det nåede jeg den ikke lige. Jeg skulle sortere ubrugelige dimser af plastik på børneværelse, ting som havde en gevaldig brugsværdi lige når de blev åbnet. De skulle ud nu så hendes nye overforbrugsgave tog sig pænt ud.
Jeg kan godt være bange for mig selv, hvad jeg finder på af vilde ting i 2016, men bare rolig, jeg køber højst et par sko, spiser en plade marabou eller maler en væg grøn. Og så sætter jeg mit vækkeur, så min blegfede krop vågner.
Nytår er en farlig ting, på den måde at det får os til at tænke over, hvad vi egentlig vil med det nye år. Vi får lyst til at være vilde. Men bare rolig, det går over – og pludselig er det nytår igen. 2017. Vi gør, som vi plejer, mens vi ser op til dem, der tør gøre noget helt andet.
Den største stopklods i livet, er os selv. Ind på en sikker andenplads kommer frygten for hvad de andre tænker. Trediepladsen går til ’plejer’.
Godt nytår