Skrevet
Kærlighed. Virkelighed.
Normalt kan jeg ikke huske hvad jeg drømmer, det kunne jeg imorges og er vågnet med en kæmpe ensomhedsfølelse, følelsen fra drømmen har ædt sig ind i mig vågen. Og trangen til at fortrænge den følelse, er enorm.
Så er spørgsmålet jo hvordan. Købe noget, træne, flirte lidt med en man (jeg) i virkeligheden ikke føler for, sige ja til en ex som man ved er dødt løb, gå en tur, høre musik. Mine foretrukne fortrængninggøremål ligger heldigvis i den sunde ende af skalaen. At hoppe i Øresund i december er bedre end fx heroin.
Jeg læste et citat af Hemingway igår, “Write hard and clear about what hurts”
Problemet med det er, at folk identificerer sig mere med det man skriver når man er ked af det, det er der hvor vi allesammen har sværest ved at rumme os selv. Man kan skrive ti glade ting og en ked, som så genererer 100 gange så meget opmærksomhed. Så er man nok ulykkelig. For verdens lykkeligste folk er ikke så lykkeligt set med mine øjne.
Men jeg lever et lykkeligt liv, mest. Men ensomheden er der. Ulykkeligheden er der. Jeg er full circle. Men som Hemingway også sagde: “Happiness in intelligent people is the rarest thing i know”. Lige nu er jeg ensom uden at kende den følelses udløb. Griner jeg hjerteligt inden frokost, eller går jeg tom i seng i aften?
Jeg har ikke set mine unger siden torsdag. Jeg har brugt et års tid på at elske en der ikke elskede mig. Jeg savner alt muligt, især en tosomhed der ikke kan forceres. En veninde sagde til mig den anden dag, at jeg ikke behøver en mand for at definere hvem jeg er.
Det er sandt. Jeg er 44 år og ret veldefineret som mig, jeg er ret meget i ro med mig, men jeg har lyst til et forhold som taler til min hjerne, mit hjerte og min krop. Jeg har lyst til at være noget mere end mor, veninde, familie.
Der er 1,5 mill singler i Danmark, og når vi synes at det er et bedre alternativ at leve alene, end satse hele butikken på kærlighed, er det sgu for ensomt. Synes jeg.
Jeg ønsker mig i julegave at være en kvinde i en mands udlevede fantasi, lave kaffe til ham og få spat når han er PISSEIRRITERENDE, men mest af alt nyde at være i samme rum som ham. Nu står jeg op. Imorgen er det tirsdag. Det ene ben foran det andet, sådan går man.
Som Hemingway sagde:
