Skrevet
Kenya. Kibera. Kaos.
Fakta om Kibera.
Kibera er et af verdens største slumområder. En folkeoptælling er nærmest umuligt. NGOerne som arbejder her anslår at her bor omkring 1,5 million mennesker.
Kibera består af mudder, skrald, affald, mennesker og små skure på ca 3×3 meter. I hvert skur bor i gennemsnit 8 mennesker. Samtlige 42 kenyanske stammer lever side om side her. Derudover er der flygtninge fra mange af de plagede nabolande som fx Somalia, Sudan.
Hytterne har IKKE rindende vand. 2 vandledninger fører vand ind til 1,5 million indbyggere. Det koster en symbolsk beløb, som de fleste alligevel ikke har råd til at betale. Vandet skal bæres til din hytte, det er næsten umuligt at gå på jorden, alt er smat, afføring og affald.
For hvert 50. skur er der et latrin, det er et hul i jorden. De fleste vælger at bruge en pose som de så efterfølgende smider i store bunker af affald. Her tøffer hønsene så rundt og hygger sig.
Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg har aldrig lugtet noget lignende. Jeg ved ikke hvordan jeg skal kapere det. Og så så vi endda kun den pæne ende. Den fattigste del er simpelthen for farlig at besøge. Der er selvsagt store problemer med alverdens rusmidler, jeg forstår godt trangen til den korte flugt rusmidler kan give.
Det værste jeg så var en lille flok drenge som sad på togskinnerne omgivet af en flok hunde. Vores værter fortalte at drengene er hjemløse. De er de laveste i ”hakkeordenen”, derfor omgiver de sig med hunde. Hundene beskytter dem. Drengene tjener lidt penge ved at samle knogler i affaldsbunkeren. De sælger knoglerne til et værksted som bruger knoglerne til at lave smykker.
De bedste jeg så var værkstedet hvor de omsætter knoglerne til smykker. Stanken i værkstedet var ekstrem. Arbejdsforholdene var en oplevelse i sig selv. Men entreprenørdelen fascinerede mig. Knoglerne bliver først kogt helt rene, herefter bliver de skåret til og slebet, malet og lakeret. Resultatet er de smukkeste små saltkar og smykker.
Jeg fyldte en pose med deres varer og var lykkelig for at betale overpris. Ca. 10 mænd arbejdede i værkstedet. Det er 10 færre arbejdsløse! Der er håb. Der er lang vej til målet men heldigvis er der håb.
Kibera er ubeskriveligt. En sagde til mig inden afgang: ”Kibera kan man ikke fatte omfanget af før man har været der!”. Det er rigtig, det er nu 5 dage siden jeg var der og oplevelsen er ikke sunket endnu. Jeg skal nok tude en halv times tid i min kærestes stærke arme før jeg bliver helt mig selv igen!
Jeg vil lade billederne herunder tale for sig selv. Husk at hjælpe hvor du kan!
Kh Michelle
(PS, savner mand og børn)
