Skrevet
I cant handle the truth
Klummen herunder er tidligere bragt i Ekstra Bladet lørdag d. 23. Juli 2011.
“You can´t handle the truth!” det berømte Jack Nicholson citat fra filmen “Et spørgsmål om ære”, rumler rundt I hovedet på mig. Jeg gør altid en ære I at fortælle sandheden, foretrækker altid at få virkeligheden frem I lyset.
Jeg taler gerne hvor andre tier, jeg har oftet ytret mig om, at jeg til enhver tid ønsker at kende sandheden, kun baseret på sandheden kan man træffe ærlige beslutninger. Det er en misforståelse når folk ikke nænner at fortælle dig, at du har en gren af persille siddene mellem tænderne. På nær åbenbart når det kommer til mit eget selvbillede. Der er en stor fed løgn åbenbart at foretrække.
Hvad er fx det intelligente ved at købe en kjole jeg ikke kan passe? I god tro naturligvis. Mit selvbillede er ikke er fulgt med pilen på badevægten. Jeg prøver først kjolen på når jeg kommer hjem, og når jeg efterfølgende hænger den ind i skabet i “afdelingen for bedre tider”, er jeg stadig ikke i trit med virkeligheden, jeg nægter at lade sive helt ind at den kjole er for lille. En virkelig tåbelig livsløgn som resulterer i total mangel på handlekraft.
Men så sendte min kæreste mig (UOPFORDRET) en sms. Han var faktisk lidt ked af at jeg havde taget på. Svin. Ondskabsfulde idiot. NAR. Det var min første (og anden, og tredie) reaktion. Jeg blev afsindigt ked af det. Så meget virkelighed havde jeg IKKE bedt om den lørdag formiddag. I couldn’t handle the truth…
Eftersom at han selv er 200 cms perfektion, var det svært at returnere bolden som jeg havde lyst til. Især selvfølgelig også fordi manden havde ret. Selvfølgelig skal man gøre sig umage over for sig selv og sin partner.
Det forhindrede mig ikke at både stege og hænge ham til tørre. Han er blevet stegt, både af mig og mine veninder. En veninde var så sød, uopfordret at sende ham en sms med et citat fra Den Lille Prins a la “Kun med hjertet kan man se rigtigt, ikke al skønhed er synligt for øjet”. TAG DEN, tænkte jeg. Og manden led. Han havde brudt regel # 1 om ALDRIG at kommentere vægten. Jeg lader ham naturligvis stege lidt endnu, jeg har især hæftet mig ved at beskeden kom på sms, så kan jeg være vred over det, alt imens jeg i virkeligheden sunder mig over selve budskabet.
PS. Jeg har siden lukket kæften, sat min lid til BS Krisztina Maria, en personlig træner, sammen har vi lettet røven. Men tiden vil jeg måske I stilhed tilgive kæresten. Nu glæder jeg mig til jeg snart kan passe kjolerne igen. Og faktisk er min kæreste ret sød. Og modig må man sige!