Skrevet
Og nu, nyhederne…
Og nu til nyhederne: ”Dele af nødhjælpen tiltænkt Afrikas Horn, bliver stjålet og solgt videre af korrupte militære bander”…. Næe, virkelig!
Værsågod, en tsunami af vand på skeptikernes triste trædemølle. ”Hvad sagde jeg?” og ”Afrika vil ikke hjælpes, de vil bare snyde og rage til sig” eller den værste, ”Lad være med at støtte, det gavner ikke”. Det er så unuanceret at jeg bliver træt og gammel før tid og irriteret.
Jeg var i Moskva for 7 år siden, en forlænget romantisk weekendtur. Vi sad bagerst i flyet, hele den mellemste del af flyveren var tom, på de forreste rækker sad nogle få jakkesæt og en enkelt nyhedsoplæser fra DR. Da vi skulle ud af flyveren blev vi stoppet af stewardessen, hun sagde: ”Vi har gættet og gættet, hvad skal I i Moskva?!” Og totalt vantro: ”Der er ingen som frivilligt tager til Moskva, pas på moskovitterne er korrupte”
Vi havde mange forholdsregler. Vi kunne ikke færdes ude efter mørkets frembrud. Vi turde ikke praje en taxa på gaden. Vi havde et minimum af kontanter på os. Faren for at blive overfaldet og røvet, var ifølge rygterne, enorm. Et menneskeliv i Moskva havde ikke samme værdi som et menneskeliv i Danmark.
Da jeg kom hjem forsøgte jeg at forklare min søn, hvor anderledes en tur, det havde været. Hans helt naturlige (6 årige) svar var: ”Hvorfor er alle mennesker i Rusland onde?” Og netop det mindset ser vi lige nu hos voksne danskere, som hører om korruptionen v Afrikas Horn.
Nu er jeg jo ikke forsker og jeg har ikke noget videnskabeligt belæg for følgende betragtning. Jeg har udelukkende kvindelig intuition, masser af empati og en lille smule forestillingsevne.
Hvis mine børn var sultne. Sådan rigtigt sultne. Mere sultne end en fedladen dansker kan forestille sig. Og hvis mine børn var tørstige. Sådan rigtigt tørstige. Mere tørstige end en colajunkie kan forestille sig – så ville jeg gøre HVAD SOM HELST. Intet mindre.
Et hurtigt situationsoverblik, et kærligt kik på mine elskede børn og jeg ville være i stand til alt. Også vold og korruption. Selvfølgelig. Og kunne jeg stå i ledtog med dem jeg elsker, kunne vi gribe til våben og således redde hele vores egen flok, så gjorde jeg også det. Selvfølgelig.
Det er, især set med en danskers privilegerede øjne, afsindigt kortsigtet. Virkelig ubegavet. Men de er ikke danske, og hvordan var det nu det var med Maslows behovspyramide? Jeg kan godt lige opfriske din hukommelse: Fysiske behov –før- Sikkerhed –før- Sociale behov –før- påskønnelse –før- selvrealisering.
Men måske har vi bare fedtet rundt i selvrealiseringsniveauet så længe, at vi ikke kan se helt ned i bunden af pyramiden, der hvor de sultne afrikanere fra Afrikas Horn fedter rundt nede.
Send nu mere nødhjælp af sted. Det meste når frem af ærlige veje, en procentdel falder i klamme korrupte hænder, men det ender alt sammen hos mennesker som er ved at dø af sult og tørst. Mennesker.
Sultkatastrofen har ramt os alle i hjertet. Jeg er ambassadør for Kvinder for Indflydelse, jeg vil gerne bede dig om en ekstraordinær hjælp: Støt ofrene for sultkatastrofen lige nu. Støt nu og hjælp med at redde liv. Send SMS ”STØT” til 1919, så støtter du med 100kr (+alm. sms takst, ingen fortrydelsesret)