Skrevet
Love my rice and curry
“Hurry hurry hurry, i love my rice and curry”…. (Skal udtales med stærk indisk accent!)
Jeg elsker indisk mad. Duften, farverne og selvfølgelig smagen. Jeg er egentlig rimelig skarp til at lave mad, men indisk mad var et mysterie, derfor overvejede jeg noget aftenskole. Benjamin (min ældste søn på 13 år) ville også være med, vi begyndte at lede efter et hold i sommerferien. Det blev bare lidt for langhåret for mig med et skolekøkken i Brønshøj. Jeg tog genvejen og sprang over hvor gærdet er lavest. Ikke tænke så meget. Ikke overveje for meget. Bare gøre det.
Jeg googlede og fandt hurtigt Hr. Kahn som jeg bookede til at komme hjem til mig 5 mandage i træk, så inviterede jeg mine venner til at joine og vupti havde vi vores eget skolekøkken her på matriklen. Så nemt.
I mandags var sidste omgang og det har været fantastisk og vi har faktisk lært at lave en hel del retter. Vi har grinet, sludret, hygget, grinet mere, skålet og spist. Det vil jeg gerne anbefale alle. Det er en genial måde at se sine venner på. Aldrig har vi snittet så meget hvidløg, løg og ingefær. I mandags spiste vi ialt 5 hele hvidløg. Vi var 6 mennesker. Jeg har flere krydderier i mit køkken end nogensinde før. Jeg kan bage chapati, lave chai the, Aloo Methi, Masoor Ki Dal, Pakora, Chicken Masala og meget meget mere. Og det dufter helt ind i sindet!
Bønne og linser har altid været lidt at et mysterie for mig, nu kan de linser og bønner bare komme an, jeg ved godt hvordan jeg tryller dem om til de lækreste sunde og smagfulde lækkerier! Vil du også smage så er Hr. Kahns nummer 4031 0887.
Det var helt vemodigt at sige farvel til Hr. Kahn i mandags, han er intet mindre end fantastisk. Alene Kahns livshistorie er en hel bog værdig. Her er et lille uddrag:
“Mit navn er Abdul Jabbar Khan. Jeg er født i Hyderabad i Indien. Min far var livvagt for Nizamen (prinsen) af Hyderabad. Allerede da jeg var ganske lille gik jeg til hånde i køkkenerne på paladset. Chefkokken kastede sin kærlighed på mig og jeg blev uddannet som prinsens kok. Det var en kæmpe husholdning og det gav mange spændende oplevelser, fx når der skulle laves mad til jagtselskaber i junglen, eller når udenlandske statsoverhoveder eller andre indiske prinser kom på besøg. Men også hverdagen var eksotisk fx når Nizamens harem skulle bespises. Der var kokke fra mange lande hos Nizamen og det gav inspiration og udlængsel. Så da jeg fik mulighed for at blive ambassadekok, slog jeg til. Jeg tilbragte nogle skønne år bl.a. i Senegal. Jeg kom til Danmark sammen med den indiske ambassadør i forbindelse med prinsesse Margrethes bryllup. Her fik jeg blandt andet mulighed for at tilberede mad til Kong Frederik IX.” – Læs selv mere på www.indiskgastronomi.dk
Her er et statement fra en af mine medkokke:
