Skrevet
I 2012 vil jeg lære at slå!
Det er sagt tusinde gange før på tusinde forskellige måder. Nok fordi det er vigtigt, og nu forsøger jeg også. Så træd dog en ny sti. Hvis du gør som du plejer får du det samme resultat som du altid har fået. Det er selvfølgelig fint hvis du er glad for resultatet, men har du nogen uforløste drømme, så skal du altså gå af en ny sti. Så behøver den blog ikke være længere, for SÅ nemt er det. Ik?
Når jeg holder foredrag, starter jeg med at synge. Helt alene foran publikum, bare mig og min stemme. Jeg er ikke nogen stor sanger. Jeg kan nok næppe imponere med min sang, men det er heller ikke pointen, pointen er at jeg måske fascinerer med mit mod. Og kaster lidt mod af mig.
Sagen er nemlig den, at jeg var midt i 20erne før det gik op for mig, at nogen mennesker ikke brød sig om at tale foran en forsamling. Hvor skulle jeg vide det fra? Om jeg sidder i en sofa med mine unger og sludrer, eller om jeg står på en scene foran et publikum, fornemmelsen i mave er den samme.
Men skal jeg synge er jeg på dybt vand. Mine ben ryster og skælver, jeg tør ikke åbne øjnene, for hvis jeg kan se ”dem”, kan de vel også se mig. Angstprovokerende. Derfor synger jeg. Fordi det er så sindssygt nervepirrende og DER træder jeg en ny sti, lige der sker der noget nyt inden i mig. Noget som jeg ikke har kontrol over. Og det vil jeg kun anbefale. Træd en ny sti.
Min veninde vil meget gerne vil have en kæreste. Men dating ”er ikke noget for hende”. Det er jo ikke ligefrem en overbevisning som gavner hende. Vel?
En ven, er overbevist om at alle hans bekymringer er ”sikker havn”. Han bekymrer sig om alt muligt hele tiden. Bekymringer som sjældent bliver til noget. Og endnu værre er det at de i værste fald, bliver en selvopfyldende profeti. Jeg har set det ske, at frygten blev så italesat at den pludselig var virkeligheden. Det er ikke et mønster som gavner ham. Vel?
Vi mennesker ved hvad vi har, det er trygt, går vi af en ny sti ved vi sjældent hvor vi ender, det er farligt, men det er også der vi udvikler os. I modgang og i høj bølgegang møder vi livet og gør os umage. Det er hele min pointe. Vi mennesker er født ambitiøse. Vi er forprogrammeret til at ville meget. Vores skabertrang bliver i for høj grad dulmet af shopping, TV og ligegyldigt fyld.
Vi er alle fyldt op med alle mulige overbevisninger. De gode overbevisninger er vores ven og de fleste små børn har fået den i vuggegave. ”JEG KAN SELV”, en fantastisk mekanisme som gør, at 2 årige børn med 10 fumlefingre pludselig er i stand til at tage strømper på selv. De fejler 300 gange, men pludselig står de og peger stolt på fødderne og siger ”SE”. Kampgejst i den reneste form. Vi forventer det af det lille barn. Jeg drømmer om at vi forventer lidt mere af hinanden.
Blandt voksne er er langt flere skadelige og hæmmende overbevisninger, end livskabende og karrierefremmende. ”Det er ikke noget for mig” / ”Sådan har vi aldrig gjort” / ”Det kan jeg ikke”. SUK. Selvfølgelig kan du, du kan i hvert fald forsøge og allerede der er chancen da væsentlig forbedret i forhold til da du havde hevet håndbremsen?
Jeg synes mit liv er sindssygt spændende. 2012 ligger for mine fødder og på mange måder er jeg mere fri en nogensinde før. Det er da afsindigt spændende. Der er et uendeligt antal af døre foran mig som jeg kan frit vælge mellem, og jeg kan vælge om. Hvilke af dem jeg agter at gå ind af ved jeg ikke endnu, men jeg er fast besluttet på at forsøge dem som jeg slet ikke ved hvor fører hen.
Det sikre valg skal ikke være mit. Jeg vil være fortaler og forgangskvinde for ”nyt”. Jeg lover hermed mig selv at 2012 bliver spændende og udforsket.…
Jeg vil ud hvor jeg ikke kan bunde, der hvor jeg virkelig skal padle for at holde hovedet oven vande og jeg har allerede låst mig fast på et mål.
Mit mål for 2012 er at overvinde en besynderlige angst jeg har opdaget at jeg har! Jeg kan ikke slå. Fint nok. Men jeg kan ikke slå på en boksebold!???? Mine arme strejker og vil ikke svinge?? Hvorfor? Hvad kan der ske. Det ved jeg ikke, men det finder jeg snart ud af!
Jeg har hele mit liv fået tudet ørene fulde af ”Dumme børn slår, du har et sprog”, og jeg skal lige love dig for at jeg mestrer det sprog. Jeg er så verbalt stærk at jeg kan smadre enhver modstander. Desværre er mine verbale modstandere ofte mennesker jeg elsker og ønsker i mit liv, hvad får jeg ud af altid at vinde en diskussion med dem? Ret? Hvad skal jeg bruge ligegyldig ret til? Et øjebliks ligegyldigt ret efterfulgt at et tomrum af savn. Måske er det endda lykkedes mig at tale dem helt af sporet, måske endda helt ud af mit liv. Det er dumt!
Og så opdagede jeg at jeg ikke kunne slå. Faktisk opdagede jeg det allerede i 2010, men der var det så sært at jeg puttede låg på og parkerede min ny opdagede viden.
Situationen er, der står en træner foran mig, iført boksepuder på hænderne, jeg har boksehandsker på og det er faktisk meningen at jeg skal slå. Det gør ikke ondt, det er jo meningen for helvede, men jeg kan ikke. Fuldstændig og total hjerneblokade. Mine arme vil ikke svinge, mine muskler vil ikke samarbejde, i stedet løber mine øjne i vand og jeg bliver stresset. Og giver op. Prøver igen. Og giver op. Og forstår det ikke. Min hjerne siger bare på repeat ”Du kan ikke” og hvorfor gør den det? Jeg aner ikke hvad det handler om. Nogen bud?
1 2012 vil jeg lære at slå. Jeg vil bokse igennem. Det lyder måske som det nemmeste i verden. Det er det ikke for mig. Jeg vil langt hellere stå nøgen på en scene og synge foran 500 mennesker. Sådan er vi så forskellige. Hvad vil du overvinde i 2012?
Kh Michelle