Skrevet
Hjælp!
Min mor tror stadig på at jeg kan alt. Virkelig. Min mor har afsindigt høje tanker om min formåen. Sådan har det altid været og det er en af mine største gaver i livet. Tak mor!
Eksempel. Jeg overvejede engang at køre alene på ferie i Syditalien med mine børn. Der er ikke så mange kvinder som fylder 3 børn (jeg tog lige en kammerat med), ind i bilen og kører alene til Syditalien. Forud for afgang var jeg i tvivl om det vitterligt var en god ide. Hvad hvis bilen gik i stykker? Kunne jeg finde vej? 3 unger alene etc. etc.
Alle mine ideer prøves af på min mor. Måske fordi jeg netop der, ALDRIG møder en stopklods! I det her tilfælde skete der det helt fantastiske, at min mor ikke var i stand til at sætte sig ned i niveau, til at forstå hvad jeg rent faktisk spurgte om.
Samtalen forløb nogenlunde sådan her ”Jeg overvejer at sætte børnene i bilen og køre alene hele vejen til Italien på ferie”, hvortil min mor svarede: ”Så skal du køre Rostock – Berlin – Stuttgart – München – Milano”. Tja, så kørte vi og det var en fantastisk ferie.
Man får meget sparke-dæk-respekt fra de andre fædre på campingpladserne når man bliver til ”Hende som er kørt herned uden en mand”. Min største udfordring blev at have 3 unger med på toilettet, på alle rastepladserne, jeg turde ikke lade dem ude af syne, fordi der hang skræmmebilleder overalt om kidnappede børn. Nåe ja, jeg var ret mættet mht. at smøre børn ind i solcreme inden vi nåede hjem. Men det var en fantastisk tur!
Ja, jeg kan virkelig meget selv. Det er ikke det samme som at jeg med glæde klarer alting selv!
I december var jeg på Louisiana med en ny ven. Vi spiste frokost og kikkede på uforståelig besynderligt kinesisk Wei Wei kunst. Jeg nød frokosten mest. Jeg spurgte min nye ven, om han mente at jeg kan virke ”skræmmende” på mænd. Han tænkte et godt stykke tid inden jeg heldigvis fik et ”nej”. Men han sagde også, at han ikke kendte nogen andre kvinder, som alene har et maskineri som mit kørende. Han var imponeret. Børn, karriere, udleve drømme, rejser, velgørenhed etc. etc. Det blev jeg afsindigt stolt over. Jeg har genspillet den samtale mange gange for mit indre øre.
Min achilles hæl er at vise min sårbarhed. Jeg synes virkelig at jeg prøver. Jeg har arbejdet med det i lang tid. Der sker bare det besynderlige, at andre ser mig som stærk, når jeg beder om hjælp. Eksempel. Jeg siger ”Jeg har svært ved at klare det hele selv. Jeg drømmer om en stærk arm rundt om mig i sofaen. Gid der var en som kom og serverede en kop the for mig”, (skriver jeg med tårerne trillende ned af kinderne). Hvortil omverdenen typisk reagerer med ”Hvor er det sejt at du kan sætte ord på, du er en stor inspiration”… Det er jeg selvfølgelig glad for at være. Men……
I den forgange uge besluttede jeg mig for at SKRIGE det ud. HJÆLP MIG! Ja, jeg kan godt men jeg VIL IKKE skifte alle de sprungne el-pærer selv og snart sidder vi i mørke. Hjælp mig. Mit afløb er stoppet, jeg ved godt hvordan man renser det, men jeg vil SÅ gerne hjælpes. Hjælp mig. Min tørretumbler er gået i stykker og jeg kan ikke lige overskue det. Hjælp mig. Mit komfur er løbet tør for gas og gasflasken er bøvlet tung. Og så skete der et mirakel. Det væltede ind med hjælp fra familie og stærke velduftende mænd. Tak. Nu mangler jeg bare den stærke arm om mig i sofaen og en kop serveret the.
Tak for hjælpen. God søndag.