Skrevet
Forgiveness make you happy
Jeg har det godt. Rigtig godt. Jeg er lykkelig og glad. Gennemsyret lykkelig og hjertens glad. Ikke engang en lille bitte sky på min himmel. Jeg føler mig fri. Jeg er definitivt ude af brændenælderne. På en lille uge gik helingen pludselig så stærkt, at det som brændte mig så sent som i mandags, nu synes uendelig langt væk. Måske fordi det rent fysisk er uendelig langt væk. For jeg er i Indien. Indien virker afsindigt helende, det kan jeg godt anbefale! Tag til Indien.
Jeg har set gummiplantager, theplantager. Set en sødt egern fra en hængekøje. Spist eksotisk mad. Jeg kravlede op af en lille klippe og hoppede i en flod ved et vandfald. Og i morges gik jeg en pilgrimsvandring op af et bjerg. Faktisk løb jeg det meste af vejen op, og hele vejen ned. Bare fordi jeg kunne. Og det var fedt for jeg er begyndt at passe på mig selv og min krop samarbejder. Lige der på bjerget møder man lykken og en flok indiske kvinder. Jeg blev holdt i hånden, kikket på og forsøgt læst med indiske undrende øjne. Og de vil bede for mig og jeg tager imod, selvom det er mig afsindigt fjernt.
Jeg tog engang et billede på en ferie i Thailand ”Forgiveness makes you happy”! Det er en sandhed. Og da jeg gerne vil være glad må jeg tilgive. Tilgive både fortielser og deciderede løgne som ramte mig i nakken som en boomerang. En boomerang som ikke var tiltænkt mig, men som tog mig med i faldet. Det kan være barske løjer at få sandheden serveret. Næste trin er at tilgive. Det gør jeg så. Det er gjort. Jeg har tilgivet alt. Det gør mig fri af fortid og klar til fremtid.
Jeg holdt fast i mine egne værdier og jeg beslutter lige nu, at jeg fortsat vil være en åben bog. Og tillidsfuld igen. Jeg har ikke mange hemmeligheder. Jeg står ved det jeg gør, det jeg tænker, hvem jeg er. Sådan har det ikke altid været.
Og ja jeg fylder meget. Det må jeg gøre, for det har jeg tit fået det af vide. Jeg håber, de mennesker jeg omgiver mig med, holder af mig som jeg er. Jeg tænker, at dem som har brug for at fortælle mig det, hellere skulle arbejde på at fylde lidt mere selv. Eller i det mindste lade mig være mig. Så kan de fylde lige som det passer dem. Jeg ved nemlig også at jeg er en stor inspiration for mange. Der er jo altid to sider af samme sag. Jeg bliver ved med at være mig, det er nu engang det jeg er bedst til. Man kan nok godt lære en gammel hund at sidde, hvis den gider.
Selv holder jeg mest af de mennesker som lever og fylder. Smager. Kæmper. Griner. Rejser. Tør. Gør. De må til enhver tid fylde omkring mig, fordi de inspirerer og deler deres glæder og sorger. De kan aldrig ”tage noget fra mig”…. Jeg vil ikke tage hensyn til, hvis andre føler jeg tager noget fra dem. Jeg tror faktisk slet ikke at det handler om mig.
Jeg sagde engang til en mand, som jeg elskede højt, at han måtte vide alt om mig. Alt. Og det er ikke så lidt. Jeg havde intet at holde hemmeligt for ham. Og jeg mente det. For mig var det en kæmpe kærlighedserklæring. Det ramte forbi. Jeg tror ikke han havde noget sted at parkere den besked, han turde ikke engang være ærlig overfor sig selv i livet.
Da jeg i dag fortalte historien til min gode ven Peter, om at jeg intet havde at holde hemmeligt, tænkte jeg (og følte mig helt fri), at sådan har jeg det også med ham. Og med mine veninder. Og mine forældre. Og sikke en frihed. Jeg står simpelthen ved hvem jeg er, også når jeg er grim eller kvajer mig. Pyt. Det gør jo alle. Her kommer selvironien ind. Grin med, især af dig selv.
Jeg har tænkt meget over hvad og hvor MEGET ærlighed betyder for mig. For set med mine øjne, er det at tie også at lyve. Man kommunikere også selvom man ikke siger et kvæk. Selve løgnen kan være grum, men at stjæle en andens ret til virkeligheden, ved at tie igennem i længere periode, er også slemt. Jeg må lære. For faktisk er det nærmest umuligt ikke at kommunikere. Vores tøj, vores holdning, vores øjne, vores bevægelser – alt kommunikerer. Jeg vil være bedre til at se det som krop og øjne kommunikere, og stole mere på det som jeg mærker, end det som mine ører hører. Det handler om min ret til min sandhed. Kun med sandheden i sigte, er jeg i stand til at tage kloge beslutninger, for mig selv.
Jeg har ikke plads til flere mennesker i mit liv, af den slags, hvor der ikke er overensstemmelser mellem handling og ord. Måske kan jeg spare mig selv for en unødvendig tur i brændenælderne. Og apropos de brændenælder, så havner jeg der nok igen, før eller siden. For vigtigst af alt: Jeg tør godt åbne mit hjerte igen. Jeg insisterer faktisk. Turen på den lyserøde sky retfærdiggør ALTID turen i kulkælderen. Jeg gav så meget af mig selv at det tog tid at hele. Jeg må sikre mig at jeg IKKE giver min fremtid til fortiden. Fortidens forskrækkelser og hjertesorg har lært mig meget, men jeg husker på at det vigtigste i livet er vores relationer.
Jeg tør godt igen. Jeg vil. Jeg glæder mig. Jeg er klar. Mit hjerte er åbnet. Kom og tag det. Handle with care…
Love is a temple. Love is a higher law. Direkte fra Indien. Med kærlige hilsener
Michelle.