Skrevet
Løb for h…… !
Jeg har skiftet side. Jeg er blevet en af ”de frelste”. Ingen havde set det komme, slet ikke mig selv. Jeg er nu typen som har mit træningstøj i kufferten, når jeg skal på weekendtur. Pludselig midt i min meget cosy homeexchange til Paris, med klog og afslappet veninde, ser man så pludselig mig iføre mig løbetøj og med stor entusiasme løbe ud i Paris, i høj fart og endda i regnvejr. Hvorfor? Hvordan gik de til?
Jeg blev så hårdt ramt af sorg, at min krop takkede nej til mad. Den ville ikke have mere at spise. Intet. Til gengæld ville den heller ikke sove selvom den, tro mig, var meget træt. Der var ikke decideret nogen døde, ”kun” en drøm om evig gengældt kærlighed, til en nøje udvalgt mand. Herefter nægtede min krop at samarbejde med mig, i et par måneders tid.
Første lørdag morgen efter bruddet, klokken er ni. Jeg sidder ved bordet sammen med mine børn og kikker på dem. Og spekulerer på hvornår de skal i seng. Jeg aner ikke hvad vi plejer at lave sådan en lørdag. Faktisk er jeg så blank at jeg ringer, i ramme alvor til en veninde og spørger hende ”Hvad plejer man at lave om lørdagen”. Hun inviterer på kærlighed og the. Nu forekommer det mig fjernt og helt sindsygt, men så ked af det var jeg! Vel nærmest i chok!
Jeg var desperat. Både føde og søvn er ret højt prioriteret i Maslows behovspyramide. Jeg fik ingen af delene og det hjalp mig ikke. Jeg gik til lægen. Det lykkedes mig, efter meget store protester, at tale nogle sovepiller ud af lægen. Men jeg så også virkeligheden i hans øjne, nemlig at de piller ikke ville hjælpe mig, højst bare trække processen i langdrag. Jeg måtte klare det selv. Møde sorgen og invitere den indenfor. Jeg indløste heldigvis aldrig recepten.
Ingen mad. Ingen søvn. Masser af sorg og ansvaret for to børn og selvfølgelig et firma at passe. Jeg trådte i karakter og tog ansvar, det var eneste mulighed. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at jeg blev voksen. Jeg har to børn, og man skal tage sin egen iltmaske på før man kan være noget for børnene.
Og så tog jeg til yoga. Og så løb jeg en tur. Og så blev jeg sulten og spiste lidt. Og så lavede jeg styrketræning. Og så tog jeg til yoga. Og så løb jeg en tur. Og så blev jeg træt og så faldt jeg i søvn. Elskede søvn. Lidt mere mad.
Så løb jeg en længere tur – og PLUDSELIG, på en af mine løbeture, hvis primære formål var at gøre mig fysisk træt og sulten, mødte jeg lykken. Min viljestyrke og jeg rendte lige ind i den og gensynsglæden var til at tage at føle på. Jeg havde jeg savnet lykken. Det korte glimt af lykke når man ser alle farverne på alle bladene om efteråret. Det smukke glimt af lykke når man ved at alt er ok og livet er fantastisk.
Jeg har i de forgangne måneder tænkt meget over hvor jeg møder lykken. Jeg gider ikke rigtig shoppe mere, det har ellers været min primære narkotikum i mange år. Jeg har engang (i ramme alvor) betalt 14.000 kr, for en rød træelefant i Paustian. Den kan ikke andet end at stå i vejen. Den er et evigt minde om hvor dårligt jeg engang havde det. Man skal virkelig være langt ude i torvene, før den dims giver mening!!
Nu er jeg blevet voksen og mit nye narkotikum er at træne og løbe. Jeg tager det så alvorligt, at jeg nu er meldt til Berlin maraton i september. Jeg har skiftet hold. Jeg er en af de frelste med god puls og røde kinder. Jeg elsker at løbe – også når det regner. Jeg skvattede på isen og tænkte pyt.
Jeg får enkelte tilbagefald til shopperiet, således løber jeg i det fedeste Stella McCartney træningstøj (i meget mindre størrelse end for 3 mdr siden) med det fedeste og nyeste og mest avancerede Garmin puls GPS ur på markedet. Aldrig gå ned på udstyret, vel?
Jeg har lige været i Indien og jeg løb flere gange på rejsen. Jeg løb søndag aften, 8 km i vandkanten, langs med havet, i måneskin, i bare tæer. Det giver glimt i øjet og hjertet har aldrig haft det bedre. Løb for helvede!
PS. Slet skjult reklame. Jeg løber sammen med de skønneste gladeste løbetrænere fra Running26.dk. Det kan jeg godt anbefale. Det gavner både motivation og hastigheden!
Når jeg træner styrketræning træner jeg med Krisztina Maria. Hende kan du få meget inspiration fra på Facebook.
Jeg dyrker yoga hos Family Focus på Amager. Jeg takker alle som hjalp med at samle mig op.
PPS. Jeg elsker når i kommenterer på bloggen! Del dine tanker, til stor inspiration for andre!