Skrevet
Lorteforældreansvarslov
Jeg har i den forgangne uge, spurgt min datters far, om han kan have Kamille lidt mere end hv. 2 weekend. Fx fra onsdag til mandag hv. 2 weekend. Kamille starter i skole til sommer. Jeg har længe ønsket at han var tydeligere og mere fysisk til stede i hendes opvækst. Han har indtil videre valgt det fra. Han er far hver anden weekend. Bum.
Han “forklaring” er, at det kan han ikke, og at jeg jo kender jo hans situation!?? Så vidt jeg kan se, så er hans “situation” den, at han har en ledende godt betalt stilling. At han rejser på ferie et par gange om året uden børn. Har råd til fede oplevelser og lækkert tøj. Jeg tror han har en hverdag, som mange ville misunde, han er revisor og han plejer at være rimelig tjekket omkring sit liv og sin økonomi? Han er kærlig og omsorgsfuld (når han er der). Han har 3 børn med 2 forskellige mødre, Kamille samt to større søskende. Han ser de børn hv. 2 weekend fra torsdag, og sådan har det altid været. Jeg ved ikke hvorfor. Mit bedste bud er magelighed? Jeg fatter jo ikke at man vil gå glip af så meget af sit eget barns liv – hvis man kan undgå det, med mindre forklaringen batter noget mere end “magelighed”.
Han har engang blevet stævnet mig, fordi han gerne ville have hende lidt mindre end hver anden weekend fra torsdag. Dommeren måtte give ham medhold, fordi loven er tåbelig, dommeren anbefalede mig dog til ikke at være hjemme, til at tage imod Kamille hver anden søndag, så blev han jo tvunget nødt til at beholde hende til mandag. Men kan det være rigtigt? At jeg skal gå i civil ulydighed for at tvinge en voksen, intelligent mand til at tage det ansvar som man vel kan forvente af en far anno 2012?
Det er det jo heldigt for HAM at forældreansvarsloven (lortenavn til en lortelov), dikterer at han som samkvemsforældre godt kan stille krav til mig. Men at jeg som bopælsforældre IKKE kan stille krav til ham. Og især er det da heldigt for Kamille (og ham), at hun har en meget ansvarlig mor, MIG, som med glæde har hende, når far hellere vil være alt muligt andet – end far….
Til gengæld har han krav på at have hende 3 uger sammenhængende i sommerferien. Hvis jeg pipper om at det måske er bedst at bide de 3 uger op i 2 dele, for Kamilles skyld, så er jeg en skør kælling som ikke under ham ferie med hende, og da han har retten på sin side, må jeg bare klæde hende på, til at være væk fra sit primære hjem i meget langt tid i stræk – 3 uger er LANG tid når man er 5 år og er vant til kun at være der hv. 2 weekend.
Hvis jeg en sjælden gang har bedt om, at hun kan være der en uge, fordi jeg havde et kursus eller en rejse, og jeg har spurgt 7 m-å-n-e-d-e-r før, har svaret konsekvent været NEJ. Eller om han kunne tage hende weekenden med min 40 års fødselsdag, hvor alle mine mulige babysittere (Alle voksne Kamille kender godt) jo er med mig til fest, så er svaret også nej. Og loven er jo simpel. Han kan stille krav til mig. Jeg kan intet kræve igen. Hvis han ikke vil have hende en weekend, falder ansvaret retur på mig. Hvis jeg ikke kan have hende en weekend, så har jeg hende alligevel. Og elsker det selvfølgelig. Og elsker hende. Selvfølgelig..
Og jeg ved godt at det her er et delikat emne, men hvis ingen råber op, hvordan skal vi så gøre opmærksom på problemet? Og er jeg ikke en god mor når jeg kæmper for, at der er en tydelig far i min datters liv. Det skal siges at han bestemt har ressourcerne til at være meget mere til stede, på en god måde, han har bare valgt det fra. Hovedsagligt er undskyldningen vel karriere. Sidst jeg tjekkede havde jeg også en karriere. En temmelig tidskrævende en af slagsen????
Jeg mener ikke at man kan tvinge en mand til at se sit barn hvis han ikke vil. Men han vil godt. 100% på hans præmisser. Det er fuldstændig sindsygt set herfra?
For 2.000 kr hver måned har han fralagt sig ethvert ansvar han ikke lige orker. 2012.. Jeg forstår det IKKE….
Og JA – jeg er pissed. På ham og på loven. Bare rolig, jeg kan sagtens håntere det overfor Kamille. Jeg skal nok holde focus på hvad der er bedst for hende. Hun skal elske sin far og jeg bakker på….
Gud giv mig styrke, til at acceptere, at det hele kommer ud af valg jeg SELV har truffet i livet…….!!!!!!!!!!
Hvad synes du jeg skal gøre?
Hvad synes du om loven?
Tak til alle de voksne som tit og ofte redder mig, og mine unger, når mine døgn er for korte og sammenklemte til at jeg kan følge med. Jeg er så taknemmelig.