Skrevet
Skab de gode minder selv!
Ååååååh disse minder, det dem som gir livet kulør, tra la laaaa… Jeg samler på ekstremt gode minder. Jeg koger suppe på dem på de regnfulde dage. Det er jo ikke ligefrem rocket science, at det er en god ide, alligevel glemmer alt for mange, at gøre netop det.
For 20 år siden, mødte jeg en rumænsk mand i Nyhavn. Han bad om hjælp til at finde et billigt hostel. Han var i Danmark for at lave gadeteater. Jeg ved ikke hvad der ramte mig, men jeg inviterede ham til at bo hjemme hos mig. Jeg lavede en lille tegning over København, tegnede ruten fra Nyhavn til min lejlighed på Østerbro og gav ham nøglen. Jeg skulle på arbejde. Da jeg kom hjem boede han i min stue, sammen med sine 6 venner….
De var der i 6 dage. En af dagene tog jeg dem sightseeing, viste dem “mit København”. Vi kom forbi et loppemarked hvor jeg forelskede mig en gammel messingmorter, sådan en fra en gammelt apotek. Jeg ville så gerne have den, jeg havde ikke råd, æv. Rumænerne rejste hjem. Vi mistede kontakten. Jeg glemte dem aldrig, de var nogle skønne skønne mennesker.
2 år senere ringede det på min dør. Det var en af dem. Han stod med en messingmorter i hånden og et smil på læben. De havde fundet den til mig, på et marked i Ungarn (hvor de no boede). De kunne ikke sende den til mig, de havde ikke min adresse. Men en af dem vidste, at han kunne finde hen til min lejlighed, så de splejsede om en togbillet hele vejen til Danmark, der stod han. Det var så rørende. Jeg får gåsehud af det minde. Altid. Også her 20 år senere, der er smilegaranti på det minde.
Alle elsker den historie. Især mig. Især mig! Så hvad er mere naturligt, end at forsøge at samle på flere minder af den slags? Seriøst, hvis den skøre handling kan glæde mig uendeligt meget, stadigvæk, give mig gåsehud 20 år senere, så gælder det da om at have flest muligt af den slags minder på lager – til en regnfuld dag.
Og nu gør jeg det igen. Jeg har gang i noget helt skørt (Læs: skønt)
Jeg har glædet mig til i dag så jeg har været ved at EKSPLODERE. Min kæreste har været i Rusland og fiske laks i 10 dage. Jeg savner ham frygteligt meget. Han tror jeg står og henter ham i Kastrup kl. 16.10 i dag. Det gør jeg ikke. Jeg står nemlig allerede kl. 13.05 i Oslo hvor han mellemlander på vej hjem. Så får vi hele 3 timer mere sammen. Og han får sig en overraskelse.
Jeg ELSKER overraskelser. Jeg er SIKKER på at det bliver det vildeste gensyn. Helt vildt rørende, romantisk, overvældende og sjovt. Og når vi så er smeltet sammen, så bliver det et evigt godt minde. En af de der minder som ligger så dejligt i maven, at man må lukke øjnene når man tænker på det, fordi det fylder så meget at synet står af.
Kender du den fornemmelse, at når noget er for godt til at være sandt, så lukker man øjnene. Min øjne har været meget lukkede på det seneste. Af lykke. Jeg har nok altid været sådan her. For første gang nogensinde, har jeg mødt en mand som er lige så romantisk overfor mig. Jeg føler mig som den heldigste kvinde i verden, takket være HAM.
Jeg har været ved at bide min læbe af, hver gang vi har sendt hinanden smser om længsel og savn. Jeg har fyldt ham med søde hvide løgne. Han tror at jeg er ude at løbe lige nu, for at dække over at jeg ikke kan svare sms´er mens jeg sidder i flyet og skriver.
Den anden dag slog jeg en status update op på FB, om den her sindsyge ide, at jeg ville flyve til Oslo. Det er den til dato mest kommenterede statusupdate på min Facebook wall, altså efter den med min rengøringsdames glemte og tilvejebragte smykker. Den fik mere end 500 likes og kommentarer. Tak. Mine FB venner gik i selvsving.
Personalet ved check-ind skranken i Kastrup, gik i selvsving for at hjælpe mig, og sikre at vi sidder sammen på flyet, når vi BEGGE skal retur til København i eftermiddag. Romantik smitter. Real life Hollywood er guf.
Jeg må konkludere, at vi alle ELSKER denne her slags handlinger. Jeg synes måske, at for få husker, at de selv skal skabe de minder. At det starter hos dig selv. At det er vores eget forpulede ansvar at være lykkeligt, det er vores eget fantastiske ansvar, at have ekstraordinært gode minder i ærmet, til en regnfuld dag. Før tanke til handling. Nu.
Og hvis du missede historien om Lissies (glemte og tilvejebragte) smykker (rengøringsdamen), så læs den her – den er sweet!
Forskning har for længst bevist, at den letteste genvej til lykke er at give. At dem som giver mest er de mest lykkelige. Man kan give hvad end ressourcer man har. Kærlighed, tid, ideer, penge, mad, kram, husly. Vi har alle sammen noget vi kan give, jo mere vi giver, jeg mere har vi. Puha, det er simpelt hva´ ? Hold nu op hvor jeg glæder mig. Jeg må løbe. Han lander om lidt. Jeg har 8 milliarder sommerfugle i min mave.
Husk. Når man udviser storsind møder man storsind. Hvornår har du sidst udvist ekstremt storsind? Hvornår han du planer om at udvise ekstremt storsind igen. Om ikke andet så for din egen skyld!?
”It is one of the beautiful compensations of life, that no man can sincerely try to help to another, without helping himself ”– Ralph Waldo Emerson
Min gode ven Thomas Finn, har givet mig en pris for “Osloprojektet”. I´m very proud! Og Thomas lod ikke tanke blive ved tanke. Han førte tanke til handling, gav mig endnu et godt minde til samlingen. Tak Thomas. Det er hysterisk morsomt. Du er den bedste!
Med inspiration fra dette her billede
Vil i ikke dele gode minder. Til inspiration og glæde!
Hvad er det mest romantiske du nogensinde har gjort?
Hvad er det mest romantiske nogen nogensinde har gjort for dig?