Skrevet
Jeg flyder på kærlighed
Hvis jeg havde vidst at det var så nemt, så havde jeg sparet mig selv for meget bøvl. Men jeg troede det var svært. Jeg troede jo at det var meningen, at jeg skulle kæmpe for det. Jo sværere det blev, des mere kæmpede jeg. Og klappede mig selv på skulderen for at være en fighter. Jeg piskede rundt og vandet blev mere og mere uklart og mudret. Så jeg satte motor på. Jeg har padlet og drevet og roet og trådt uendeligt meget vande. Jeg druknede langsomt og sank til bunds, for at konstatere at jeg kan FUCKING flyde på kærlighed. Svæve på kærlighed. Leve af det.
Det tog mig lang tid at forstå. 40 år. Endelig. Intet er renere. Ingen filtre. Ingen spil. Bare åbne ærlige øjne og et hjerte på vid gab. No lets pretend. Ingen hemmeligheder. Ikke en eneste en. Kun kærlighed. Jeg føler at jeg står på vid gab. Alt er åbent for ham. Det kan godt være at jeg har mange ord, men jeg mangler flere end jeg har.
Hvis jeg havde vidst at det var så nemt, så var jeg næppe gået på en milliard kompromiser. En milliard stiltiende kvælende kompromiser – plus alle dem jeg skreg og græd ud i frustration. Jo sværere det blev, jo flere kompromiser. Men jeg klappede mig selv på skulderen for at slås. Ikke give op.
En fin bivirkning af det, var vel, at den mand som jeg forsøgte at padle hen imod, blev flået væk af sin egen strøm, fordi han slet ikke kunne mærke mig. Jeg gav endelig op, vandrede ud i brændenælderne. Troede på at der var blomster på den anden side. For havde jeg andet valg? Det er svært at give op. Det er et nederlag at give op. Men nogen gange er det bare det eneste rigtige. Jeg har sagt det før, jeg siger det igen, jeg kender en del, som trænger til at give op. It takes two to tango, remember!
Lad nu være med at sætte pladen på, om at vi giver op for let i dag. Jeg taler ikke om kyllingerne som løber når der kommer en sky for himlen. Jeg taler om den som har stået nøgne gennem 100 tordenskrald og lynnedslag, men krampagtigt holder fast i ”vi havde en god aften i maj”… Stik den maj aften skråt op, det er meningen der skal være flest af de gode aftener. Året rundt.
Hvis udsigten melder uendelig torden og gråvejr, så rejs mod solen. Så vidt vides har vi kun dette ene liv. Kæmp dig selv til blods, men ikke uden grund. Lap dig selv sammen igen, inden du forbløder og pludselig vandrer rundt, uden blod i årene – som en omvandrende flatliner. Godt jeg gav op. Tak for HELVEDE fordi jeg gav op. Ellers havde jeg aldrig oplevet det som jeg oplever nu. Kærlighed. Jeg forstår simpelthen først ordet, begrebet, følelsen, størrelsen nu.
Jeg står mere udsat end nogensinde før. Jeg bliver bange. Store glimt af frygt. Jeg har alt på spil. Men jeg har ikke andet valg. Jeg lader mig falde og tror på at jeg lander blidt og smukt. Hvis det da er meningen at jeg skal lande.
Jeg satsede ENDELIG i stedet det hele på mig selv. Jeg forsøgte at samle stumperne på alt det som jeg havde strøet om mig i årevis. Dryssede det på mig selv. Og er det ikke bare en klassiker. Du kan ikke elske andre før du elsker dig selv. Åh har jeg hørt det tit. Gennem hele livet. Det er bare sådan at vi ikke kan leve af andres erfaringer, før vi kan smage dem selv. Jeg kan i hvert fald ikke. Fra jeg var helt lille, 1 år, så tjekkede jeg om det kunne passe, når min mor sagde at strygejernet var varmt. Det var det. Så var jeg sikker. Nu satser jeg det hele på os. Det hele.
Og velvidende at du ikke kan bruge min dyrekøbte erfaring til en skid, så er den alligevel her. Man kan ikke elske et andet menneske, før man elsker sig selv. Man kan heller ikke elske et menneske som ikke elsker sig selv, de har intet sted at placere al den kærlighed du øser ud af. Det lader sig ikke gøre. Jeg har afprøvet samtlige kombinationer.
Jeg hedder Michelle. Jeg elsker mig selv. Jeg elsker en mand. Han elsker mig. Det bare vokser og vokser. Jeg er i et svimlende frit fald mod himlen. I går skete der det, at han skrællede endnu et lag af mit hjerte. Jeg troede alle parader var væk. Jeg troede alle skjold var lagt. Jeg troede han var helt inde. Men tænk engang, ved at kikke på mig, tage blidt om min hage, kysse min kind og bare være der, drille mig, se mig, kysse mig – skete der i går aftes endnu en spaltning af mit hjerte. Idag elsker jeg mere end det var muligt igår. Ærlighed i yderste potens. Kærlighed i yderste potens.
Jeg hedder Michelle. Jeg forstår kærlighed. Jeg flyder på et hav af lykke. Tak fordi det endelig blev min tur. Elsk dig selv.
Kom til foredrag med Michelle i august. København, Århus eller Odense, klik her for info!
Sådan her har jeg det. Intet er kompliceret. Alt er smukt.
