Skrevet
Fokuser på det nære
“Fokuser på det nære Michelle!” – Det råd fik jeg (uopfordret) af en ven for et års tid siden. Pisseirriterende, men aldrig har det givet mere mening end nu. Det nære. Vi skal tættere på. Vi skal helt ind i hjertet!
Alle mine jordiske ejendele befinder sig nu på Frederiksberg. I alt ca. 80 flyttekasser med tøj og ting. Så er der selvfølgelig de ca 50 flyttekasser og vognlæs med møbler og tøj og børnetøj som jeg foræret væk. Jeg vil helst fortrænge den storskraldscontainer jeg fyldte halvt op. Det er simpelthen for klamt. En syndflod af overflod. Ved sådan et flytning får man virkelig virkeligheden i hovedet.
Jeg indrømmer lige her lige nu, at jeg har 90 par (skriver halvfems) Wolford strømper. De 20 af dem i originalemballager. Jeg er jo bindegal. BINDEGAL! Jeg lider af Wolfordstrømpebukseforsyningsangst! Ikke købe flere! Jeg har strømper nok til 2013. Og 2014. Så må vi se på det i 2015!
Det skal være slut. Ikke mere tøj. Ikke mere køkkentilbehør. Ikke mere overflod.
Jeg var ikke den første som hoppede på denne her bølge af nøjsomhed, men da den endelig ramte mig, var det med tsunamieffekt. Jeg væmmes over tidligere tiders adfærd. I bedste fald, vidner alle mine ting ting ting ting ting, om at jeg i en lang periode ikke har haft det specielt godt.
Retailtherapy, so last season. Jeg skifter mit foretrukne narko – forbrug – ud med noget som er meget bedre, jeg fokuserer endnu mere på det nære.
De 2 pelse jeg aldrig har gået med, ryger nu på Lauritz.com eller Den Blå Avis, sammen med alle de andre (temmelig værdifulde ting), som jeg har stablet i gemmerne, som var jeg et andet psykologisk tilfælde. Ting som faktisk ikke har værdi for mig, skal videre i systemet og skabe glæde hos andre.
Jeg er simpelthen flov over mit overforbrug!
Jeg havde en “mental undtagelse”, som hed, at jeg selvfølgelig godt måtte shoppe i New York i maj. Men det gider jeg sgu heller ikke. Jeg glæder mig pludselig til at se New York på en helt ny måde. Al den tid jeg sparer i tåbelige ligegyldige overflodsbutikker, skal bruges på at opleve. Og være tæt på min kæreste og holde i hånd i stedet for hanke!
Jeg vil sælge de ca 32 smukke fade af forskellige designere som jeg har stablet gennem årene. Hvad skal jeg med dem? Jeg kan nok klare mig med 6 – selvom jeg får gæster. Jeg gider ikke købe mere. Jo, fisk og kylling og lækkerier til at servere i de fade jeg beholder.
Jeg mangler INTET! Nu sælger jeg ud.
Jeg skal på loppemarked. I 2013 vil jeg sælge de 6 flyttekasser med blærede børnebøger, som jeg neurotisk har købt gennem årene. Fremadrettet vil jeg gå på biblioteket igen. Det havde jeg slet ikke tid til før. Jeg var jo i tøjbutikker for at købe en til sort kjole, magen til de 30 andre. Faktisk (klamt nok) føler jeg, at min nyvundne modvilje mod shopping, har givet mig en masse ekstra tid. Jeg føler mig næsten fri ved tanken om at slippe for at gå op udsalg. Jeg tager i svømmehallen i stedet for.
Og alt det jeg sparer, og alt det jeg sælger skal investeres i noget virkelig nært. Rejser med dem jeg elsker. Oplevelser med dem jeg elsker. God tid med dem jeg elsker. Rytmer. Indtryk. Dufte. Minder.
Jeg har smeltet et par gamle ringe om, til den smukkeste kæde, som Josephine Bergsøe har lavet til mig. Selve perlen var en fødselsdagsgave. Resten er genbrug. Genbrug. Den skal hænge tæt på mit hjerte og minde mig om at jeg bliver lykkeligere, af at focusere på det nære. Inden jeg ser mig om, er jeg vel typen som spiller brætspil hele weekenden. Det lyder faktisk hyggeligt.
Det var sgu et godt råd min ven gav mig der, at fokusere mere på det nære. Måske var det derfor, at det til at starte med, pissede mig gevaldigt af? Den som griner mest, smiler mest, kysser mest, elsker mest og danser mest – sammen med venner og familie – VINDER.
Kh Michelle
