Skrevet
kære bussemand
Kender i den om buschaufføren, som kunne have ventet på dig, men som i stedet fik en lille sølle rejsning af at lade dig løbe forgæves efter bussen!?
Kære Buschauffør,
Du lukkede dørene for at køre videre på din rute. Men så kikkede du min søn lige i øjnene, da han bankede på den busdør du lige havde lukket sekundet før, hvorefter du træf du det tåbelige valg at køre, i stedet for at åbne dørene og tage dem med! Du lod du dem stå ude i sneen. Min 14 årige søn stod der sammen med sin 6 årige lillesøster. Han kom sikkert hjem med den næste bus, de frøs lidt, pyt – men Benjamin var forarget, han spurgte mig hvad du er for en slags menneske?
Han argumenterede godt, og sagde at de 10 sekunder vel aldrig kunne betyde noget, for en køreplan som alligevel konstant er præget af trafik, kø og røde lys. Min søn mente at det måtte være et spørgsmål om vilje. Det gav jeg ham ret i!
Kan du forestille dig, at det ville have givet dig en bedre dag, at lukke de to børn ind? Kan du forestille dig, at følelsen af at gøre noget godt for de børn, eller hvem som helst, ville få dig til at føle dig som et større menneske. Kan du forestille dig, at din handling blev et mislykket forsøg på at føle dig stor? Kan du forestille dig, at det, at du brugte din magt, i et forsøg på at føle dig stor, i virkeligheden gjorde dig mindre? Sådan ser det ud herfra. Det kan blive en ond cirkel…
Jeg forstår i hvert fald ikke din logik. I mine øjne bliver du et fattigt menneske i det valg, og ikke kun fordi det lige var mine børn. Du kan da overveje at åbne dørene næste gang der står nogen ude i sneen og rigtig gerne vil med din bus? De bliver så glade!
Ha en god dag, gid trafikken må glide. Smil, det smitter!
Kh Michelle
———————————-
Kære Benjamin,
Pyt. Han var en nar på et dårligt magt-trip! Dem vil du møde mange af og nogen af dem vil oven i købet få indflydelse på din hverdag, fordi du tvinges til at omgå dem på arbejdspladser etc.
Jeg forstår godt din frustration, men netop det scenarie udspiller sig hver dag, i alle verdens lande, i alle situationer hvor små mennesker “får uniformer på” og dermed får lidt magt. Du vil møde det igen og igen. Du vil møde det med chefer, “autoriteter” og kolleger. Du vil endda møde det hos dine venner og kærester – når den tid kommer.
Når du støder ind i en de små mennesker, er det vigtigt at du er belagt med teflon, så de preller af. Tillad ikke at de trænger ind, det er det ikke værd! De er ikke nødvendigvis særlig bevidste om det de gør og den effekt det har på dig, og andre. Det vigtigste er at du opfører dig ordentligt og anstændigt. Lad være med at gå i den fælde det er, at synke til deres niveau.
Lige i det sekund man hævder sig på bekostning af andre, føler man sig muligvis stor. Men det er pisse-i-bukserne-varme. Det bliver hurtigt koldt og klamt. For virkeligheden er en anden. Vi er allesammen født gearet til at hjælpe hinanden. Vi har det bedst og får det bedre, når vi deler ud af os selv. Hver dag. De lykkeligste mennesker i verden, er dem som deler mest af hvad end ressourcer de har. Det har forskning for længst bevist. 10 sekunder! Alle har jo 10 sekunder!? Vi får en bedre dag og et bedre liv når vi har overskud til at vente på dem som kommer 10 sekunder for sent. Overskud avler overskud.
PS. Den dag, hvor du kommer til at hævde dig på bekostning af en anden kommer også – så HUSK lige at sige undskyld.
PPS. Hvis du havde lyst til at give ham fingeren, så smil og vink i stedet – det pisser ham meget mere af hvis du har overskud, så er hans mission med at plante sin vrede i dig nemlig mislykkedes, så bliver han nødt til at tage den med hjem selv!
Kys fra Mor
Jeg kommer snart og holder foredrag i en by tæt på dig. Kom og få et kærligt los!