Skrevet
Hvornår er du en god mor?
Og så spurgte journalisten: “Hvornår er du en god mor?”
Og så fløj det ud af mig: “Når mine børn ikke har brug for mig!”
Og det har jeg så tænkt over lige siden og faktisk synes jeg at det er det rigtige svar. Fordi:
Hvis mine børn kan selv, så har de en valgmulighed, de kan vælge mig til eller fra. Jeg er altid klar. Altid. Jeg vil altid være der for dem. Jeg forventer at de har brug for mig i perioder og faser af hele deres liv. Men det er trygt når jeg ved, at de har mange muligheder, fordi at de kan selv. Det er et sundshedstegn at de ikke har brug for mig. Derfor er det for mig succes, når min 6 årige datter insisterer på at gå alene til skole.
Jeg vil være et fundament, en grundsøjle af tryghed og ressourcer som de aktivt vælger fra. Fordi de SELV kan tage strømper på i livet.
Hvad så med glade og trygge børn. Jamen det er jo en selvfølgelighed. Hvis mine børn ikke er glade og trygge, så har de brug for mig, så omfavner jeg dem, slår jernring om dem af kærlighed. Og forsøger at lære dem at tackle det selv, så de har flere kort på hånden næste gang. Så de kan flyve selv.
Hvis mine børn kan selv, så bilder jeg mig ind at det i høj grad er ensbetydende med højt selvværd. Jeg bilder mig ind, at uafhængighed er en frihed. Valgmuligheder er frihed. Jo flere smutveje de kan finde selv, jo hurtigere kommer de sikkert hjem.
Jeg kan alting selv. Det er ikke ensbetydende med at jeg gerne vil alting selv. Langt fra. Men det er fandens trygt.
Mærkesag #2. At vise mine børn verden. At åbne himmelen for hvor mange muligheder og måder der findes. Og den tolerance der er i at forstå, at vi er mere ens end vi er forskellige. Allesammen. Uanset land og folk.
PS. Jeg er grådlabil fordi 15 årige dreng rejser 3 måneder alene til USA på mandag. Han er klar. Jeg er ikke. Mit problem.
Hvornår er DU en god mor (eller far)?