Skrevet
Hvem har fat i den lange ende?
Har du fat i den lange ende? Og jeg beklager, men de næste mange linjer er en fucking kliche!!!
Hvem ser du op til fordi de har fat i den lange ende, hvorfor har de det? Måske er jeg ved at blive hippie. Måske er jeg ved at blive voksen. Måske er jeg bare endnu mere ligeglad med reglerne end nogensinde før.
Hvornår er jeg mest lykkelig. Det er jeg når jeg griner så jeg får ondt i maven. Det giver mening, men det er længe siden jeg har grinet så jeg fik ondt i maven. Det var i Indien, det er 2 år siden og hver gang jeg tænker på det, savner jeg Peter. Peter får mig til at grine så jeg får ondt i maven i dagevis. Jeg griner hver dag, ofte af mig selv, men jeg griner slet ikke nok.
Hvornår er jeg mest lykkelig. Det er jeg i Mortens arme. Det tryggeste og det farligste sted i verden. Aldrig har jeg grædt så meget som når jeg ikke havde adgang til de arme. Brændt kvinde skyr åbenbart ikke ilden. Brændt Michelle søger tilbage. Igen og igen. Og finder total ro i nuet. Jeg vil være i de åndsvage arme.
Hvornår jeg er mest lykkelig. Det er jeg når mine børn griner. Det gør de tit. Når mine børn er trygge. Det er de næsten altid. Når mine børn lærer, det gør de hele tiden. Når mine børn oplever, de oplever meget. Jeg gør mig umage for at skabe de gode oplevelser. Jeg gør mig umage og forsøger at åbne verden for mine børn. Både ved at vise dem at verden er (mest) god, og at mennesker er (mest) gode. Jeg håber de farer uforfærdede ud i livet og tør tage i mod alt muligt på deres færd og at den vil bringe dem hele vejen rundt. Jeg vil lære mine børn at trække vejret helt ned i maven. Åh hvor jeg håber at de lærer at man skal gøre sig umage. Og kæmpe. Og at “Alt godt kommer til den der venter” er en latterlig løgn. Alt godt kommer til den kom knokler røven ud af bukserne og tror på livet.
Hvornår er jeg mest lykkelig. Det er jeg ved havet. Ved vandet. Under åben himmel. Under stjernerne. Jeg bor ikke ved havet. Jeg er ikke tit nok ved vandet. Jeg glemmer at kikke på stjernerne. Tilsyneladende er jeg lykkelig når jeg dyrker yoga. Det er nyt og jeg vil længere ind, jeg vil helt ind i sindet, det griner jeg også af. Tænk at blive så lykkelig af al den vejrtrækning. Tænk at gå rundt og være sikker på at verden ikke ville få stress, hvis den kunne finde ud af trække vejret lige derhen hvor skoen trykker, så simpelt, og så samtidig gå og se på at hele verden får stress. Det er ufatteligt tåbeligt.
Hvornår er jeg mest lykkelig. Når jeg tilsidesætter mig selv og gør noget stort for et andet menneske. Den smukkeste egoisme er den hvor man føler lykke ved at hjælpe andre. Der er en jeg kan hjælpe hver dag. Hver dag kan jeg plukke en lille blomst til et menneske som trænger, og derved stryge mig selv over kinden.
Det store spørgsmål. Hvad skal du nå inden du dør? Hvad SKAL du nå? The Bucketlist. Din Bucketlist. Min.
Hvad ville vi hver især gøre anderledes, hvis vi tog 5 minutter hver morgen og hver aften, til at tænke over hvad vi ønsker os af de næste 12 timer. Hold nu kæft hvor langhåret, hvor cliche coaching brækfornemmelse fremkaldende. Men ikke desto mindre interessant. Hvor meget sætter vi spørgsmåltegn ved, når vi tæsker rundt i hamsterhjulet? Hvor meget er vi hensat til vanefortsættelse.
Jeg spørger bare, fordi jeg fik et spørgsmål efter et foredrag igår, et tilbagevendende spørgsmål “Hvad nu hvis jeg virkelig ikke TØR forfølge min drøm”. Jamen hvis du VIRKELIG ikke tør, så lad for helvede være. Hvis man virkelig ikke TØR. Så håber jeg bare at det er meget bevidst valg, for meganederen – altså M E G A N E D E R E N – må være “at fange sandheden og modet og handlekraften” på sit dødsleje. Rigtig levet er livet langt nok.
Hvad vil jeg med mit liv? Jeg vil SIKRE at jeg ikke ligger og fortryder på sidste side!
De fleste gange hvor jeg har grædt af lykke, har været under åben stjernehimmel langt væk hjemmefra. Enten fordi der var fantastisk, eller fordi jeg var lykkelig over det jeg savnede derhjemme. Stjerner sætter alt i perspektiv. Ligesom havet. Og sex. Det er sjældent jeg har ligget under min dyre designerlampe til 20.000 kr og følt oprigtig lykke. Men den er da pæn.
Så hvad SKAL du nå inden du dør? Jeg venter på at minimum en svarer “arbejder rigtig meget med noget lidt ligegyldigt (i det store perspektiv) så jeg kan købe mange ting og tage på charterferie en gang om året” – hvor er i? Lov mig at i ikke fortryder på sidste side. Lov mig at det er et bevidst valg. Har du fat i den lange ende.
Ser du op til nogen fordi de har dyrt tøj på? Ser du op til nogen fordi de har en dyr bil. Ser du op til nogen som har udrettet noget stort. Gjort en forskel. Smagt på verden. Det er jo heldigvis meget individuelt. Jeg spurgte samme spørgsmål i dag på min Facebook, og der er mange løsninger. Alle er rigtige. Det vigtigste er det bevidste valg. Den eneste regel er, at det er FORBUDT at fortryde. For meget.
Den anden dag sagde en veninde, lidt undskyldende, at hun havde inviteret nogle mennesker hun næsten ikke kendte til sin fødseldagsfest, fordi hun godt kunne lide de mennesker. Jeg vil altid invitere dem jeg har lyst til, også dem jeg ikke kender. Til helvede med dem der inviterer fordi det forventes.
Jeg vil have mest fast i den lange ende. Jeg nægter at fortryde på sidste side. Hvad vil jeg nå inden jeg dør? Hele lortet. Jeg skal se stjerner fra alle mulige vinkler, spise med de lokale fra alle mulige lande, kysse meget, høre meget musik, se mine børn folde sig ud i livet. Og knalde.
Jeg vil give mig selv 20 minutter mere til at lave mad hver dag, så det smager rigtig godt hver dag og så vil jeg nyde hver en mundfuld. Jeg vil tygge maden. Jeg vil give mig selv 10 minutter mere til øjenkontakt hver dag. Med en eller anden. Jeg vil give mig selv 5 timer om ugen til at dyrke yoga og trække vejret helt ud i tæerne, stække mig så langt jeg kan, holde balancen og være stærk. Jeg skal grine mere. Jeg skal kysse Morten og tro på at han vil kysse mig igen. Jeg vil kæmpe for det smukkeste jeg har smagt. Jeg skal lave fis med mine unger. Spise desserten før det sunde. Jeg skal ud til havet, ud under stjernerne. Musik. Mere musik.
Jeg vil skide på hvad de andre tænker, med mindre det er nogen der har fat i den lange ende. Så vil jeg interesserer mig voldsomt for hvad de tænker. Jeg vil sælge mit jordiske gods lidt af gangen og regne al omsætning ud i kilometer og stjerner. Jeg vil være et forbillede for mine børn. Jeg vil vise dem vejen fremfor at snakke om hvad man kunne gøre. Jeg vil hjælpe andre. Fordi jeg ved at det gør mig lykkelig.
Kh
Michelle