Tilbage til siden

Skrevet

Bettina Borg REDDEDE mig…

 

Mail fra Bettina Borg:

Jeg mødte første gang Michelle Hviid i juni 2009, hvor jeg arbejde for bladet Fit Living på artikelserien ”Forunderlig forvandling”. Hun skrev den sjoveste og meget sælgende mail for at komme i betragtning til vores 6 uger Boot Camp med overskriften – ”jeg vil være smuk, sexet og tiltrækkende”.

Selvfølgelig kom hun igennem nåleøjet, og i 6 uger udrettede Michelle og jeg underværker både vægttabsmæssigt, men hun kom også ind i en verden af fysisk aktivitet.

Fra dag 1 lagde Michelle sit fysiske liv i mine hænder, og vi svingede godt sammen i de 6 uger, efterfølgende har vi holdt kontakten on and off.

I oktober sidste år blev vi begge inviteret til Marrakesh i forbindelse med lancering af Retreat, og da vi lå og pludrede ved poolen, fortalte hun, at hun havde lidt problemer med at høre på højre ører, og at hendes kæreste havde presset på for at få hende til en scanning.

3 uger efter kom opdateringen på FB, ”jeg har en godartet tumor på 5 cm i mit hoved, og jeg skal opereres den 2. December”. Damm it – jeg var chokeret.

Vidste hun havde travlt med at få ordnet alt inden operationen, så jeg skrev en kort mail og tilbød at genoptræne hende efter operationen. Tror egentlig ikke at Michelle på det tidspunkt regnede med, at hun ville få brug for genoptræning, men nu havde hun i hvert fald tilbuddet.

Hun blev opereret, og jeg rejste på ferie i Thailand velvidende, at der blev brug for mig, så snart jeg satte benene på dansk jord igen. De billederne og opdateringer Michelle sendte mig talte deres tydelige sprog og alle sms`er skulle jeg læse flere gange (lidt svært at finde hoved og hale i dem) – men budskabet var tydeligt ”Jeg vil ikke være lam” Hjælp!!!!

We did it again. En meget anderledes kamp, end den vi lagde ud med i 2009, men for Michelle en kamp for livet som velfungerende kvinde i en alder af kun 42 år.

”Hvorfor skal jeg kravle og krybbe– når jeg næsten kan gå” spurgte Michelle – de første gange vi trænede i lejligheden. Kravle øvelser er utrolig vigtige for at venstre og højre hjernehalvdel kan samarbejde, og motoriske grundbevægelser som krybe, kravle, gå, stå på et ben, balancerer, kramme og kaste bold udfordre netop disse områder i hjernen. De første par træningsgange var Michelle tydelig træt efter 30-45 min. , men efter et par timers søvn, kravlede hun selv flere gange dagligt rundt om spisebordet (fik hurtigt købt et par knæbeskytter) eller kaste bold med sin datter Kamille.

Efter 14 dages intensiv træning kørte Michelle bil med mig som passager – og jeg var på intet tidspunkt nervøs, for jeg vidste, hun kunne. Reaktionsmæssigt reagerede hun igen, som et helt almindeligt menneske – ikke at hun skal begive sig ud på lange distancer her og nu, men hun var fysisk mobil og observant til at køre til træning, hente sin datter og handle ind.

Dagen efter den 8. Januar var 1. Træningsdag i offentlige regi – der var afsat 20 min til Michelle. Havde hun ikke selv kunne køre bil, skulle hun med minibus kl. 08.00 og retur kl. 14.00 for 20 minutter træning. Michelle kørte selv til fysioterapi den 8. Januar, og efterfølgende har vi fortsat vores træning – nu i Impuls i Holte, hvor Michelle så sent som i går gik og løb med 10,5 km/t på løbebåndet i små intervaller (hun mente selv, det ikke var hurtigt nok), bænkpressede 30 kg og kørte 1-bens legpres med 45 kg.

Michelle kan lyde som en succeshistorie, og det er hun også, men det er udelukkende fordi hun har en fantastisk familie og at hendes netværk er stort, og de vil hende. Hun har fået oceaner af tilbud, og hun har taget imod dem pro bono.

Hun har gjort så meget for andre og hun casher ind NU !!!

Men hvad med alle de patienter, der ikke har det store netværk og må tage til takke med det offentlige (vores velfærdssamfund) – de kan komme til at vente 6 uger på første fysioterapitid på bare 40 min. og hvis de er heldige, så er der sat 20 min. af til dem en gang ugentlig. DET ER IKKE NOK!!!

Når man er syg, meget syg ligger man ikke og googler på nettet efter behandling og genoptræning – vi har en forventning om at dygtige og kompetente fysioterapeuter og træningsvejleder står parat med gratis behandling og genoptræning. Men nej – det koster, hvis du vil forrest i køen. Jeg ville gerne Michelle, og jeg kunne ikke forholde mig til, at hun ikke på få måneder skulle fungere tæt på 100 %. – hvem vil dig, hvis du står i samme situation?

Du skal altså som syg være stærk, krævende og vedholdende for at komme i betragtning til hurtig efterbehandling, er du det?????

Michelle her, jeg har Bettinas nummer.  Skriv! TAK!

BBloeber bbsammen

Slut dec og midt januar

Slut dec og midt januar


2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010