Skrevet
Det er ikke fotogent. Nå….
Mine negle har aldrig været så velplejede og jeg har ikke været tyndere i 20 år. Det er fotogent på de sociale medier.
Ikke når jeg skriver, det er grimt og man mister nemt appetitten midt i madbillederne. Eller, faktisk ikke kan skrive, men prøver. Min 8 årige datter står på lur når posten kommer med en pakke, det sjoveste er når jeg skal skrive under, og ikke kan. Posten kikker væk og lader som ingenting!
Det er ikke fotogent.
Eller skal jeg også skrive noget om at blive forladt når man er allermest sårbar? Lam? Syg? Jeg har været alle faser igennem! Tænk hvis jeg blev målt og vejet for noget af det dummeste jeg har gjort i mit liv. Så var jeg intet andet end en løgner, tyv og en bedrager. Det er ikke fotogent. Og når man ikke elsker skal man sætte modparten fri. Det er smukkest, selv når jeg græd. Der er ikke meget ved at blive elsket af en som slet ikke elsker mig. Måske elsker jeg for meget? Eller elsker jeg kun de mest fantastiske? Det er i hvert fald menneskeligt at være i tvivl!
Mens jeg stod op idag, lavede havregrød, afleverede børn, ryddede lidt op, ordnede vasketøj, lod mig interviewe, kørte til zoneterapi, kørte hjem, sov til middag, brugte 890kr jeg ikke har på kosttilskud (som jeg ikke ved om virker) – var jeg lam i hovedet og højre side af min tunge sov, og jeg danner ingen væske i munden i højre side. Jeg er konstant tørstig.
Men nogen siger det er smagløs promovering af mig selv at jeg skriver det. De følger mig, holder øje med mig, håber jeg holder kæft. Ber mig om at holde kæft. Jeg tænker, mens jeg drypper mit tørre øje igen, hvad har de nogensinde udrettet som jeg vil lære? Jeg tænker, mens jeg målrettet blinker 1000 gange igen (nu hvor jeg kan) og kikker til alle sider imens, hvad jeg kan lære af dem?
Jeg gider ikke engang tage teflondragt på mere. Jeg er ligeglad med dem. Hvis jeg skal have 28 sting i hovedet (og 8 i maven hvir de hentede fedt til hovedet), bruger jeg dem som det passer mig. Jeg skal tjene penge. Nu! Som selvstændig er man arbejdsløs når man vågner. 2 Måneder, hvem har råd til det?
Det koster 995 kr at gå til øjenlægen og jeg har ikke råd til at blive blind!
Der er utvivlsomt nogen som har det både bedre og værre end mig. Det interessante for mig ligenu, er mig! Min datter taler til mig igen. At jeg kan gå igen. At balancen på venstre tager over og jeg taber næsten intet nu. At jeg ved hvilket år vi er i. 2015! Og 7 fra 100 er 93. Det ved jeg og måske virker mit øje imorgen? Måske om 4 mdr? Måske aldrig?
Almindelige mennesker er sgu da ligeglade om det var et Akustikus Nerinom. Og hvis man ikke kan koderne til sine Dankort og ved hvordan man tørrer sig på toilettet, og når man finder ud af det er højre hånd lam – er det da hovedet? Hjernen? Jeg gider ikke diskutere det mere og patientforeningen er især for dem som aldrig slipper det. Godt den er der. Jeg slipper det! Døv på højre (husk det nu, højre!)
Mine negle har aldrig været pænere. Jeg har ikke været så tynd i 20 år – Og hvad så? Jeg fik blærebetændelse, tandkødsbetændelse og jeg blev sur på min mor som madede mig og holdt mig i hånden? Hvis jeg ikke må lave fis med en hjerneskade, hvem må så? Tumor rimer stadig på humor!
Kh Michelle
PS. Jeg har prøvet 3 gange at have ondt af mig selv. Det virkede ikke. Træning virker og jeg er (mest) glad!
PPS. Få en forsikring, jeg havde ingen!