Skrevet blogs.bt.dk
Dårlige undskyldninger
Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner – og dårlige undskyldninger. Vi har vænnet os til dem. Og de fleste af os bruger dem. Konstant.
For mange år siden arbejdede jeg på et kontor. En morgen ringede jeg til min chef og sagde noget a la: ’Jeg kan godt lade som om, at jeg er syg og snottet. Jeg kan holde mig for næsen og melde mig syg. Men sandheden er, at det er en lortemorgen, og jeg kommer ikke’.
Så blev jeg fyret. Jeg skulle have holdt mig for næsen – ligesom de andre.
Efterfølgende opgav jeg at være på en arbejdsplads. Jeg blev selvstændig og lærte snart at arbejde, selvom jeg var syg. For en selvstændig er et menneske, der vågner hver morgen og er arbejdsløs. Jeg skal finde på noget hver dag, hvis jeg vil tjene penge.
Nå, men det var undskyldningerne, vi kom fra. Du kender dem godt. Bruger dem garanteret selv fra tid til anden.
For eksempel den her: »Jeg ringer, når jeg får tid.«
Come on… Du har tid. Det tager 3 minutter at ringe op og gennemføre en samtale. Så hvad er du i virkeligheden bange for? At blive afvist?
Eller hvad med den her: »Jeg begynder at løbe, når vejret bliver bedre.«
Vi bor i Danmark. Det er elendigt vejr det meste af året. Så hvad handler det om? Gider du i virkeligheden ikke?
Sig det dog som det er. Det er meget nemmere. Og det er alt andet lige alt for koldt at tisse i bukserne – på den lange bane.
Jeg har selv prøvet at være der, hvor jeg ikke havde andet end dårlige undskyldninger.
Midt i min skilsmisse, få år tilbage, var jeg i chok. Jeg lå på gulvet og græd. Det hvide i mine øjne var rødt – af at kaste op. Jeg havde fejlet stort. Med mine børn. Jeg havde brug for hjælp.
Så sendte min mor en sms: »Har du ringet til banken?« Skrev hun.
Banken??? Øh nej… Jeg var jo i chok. Kastede op.
Men her – mange år senere – forstår jeg, at det var førstehjælp. Det var det første spadestik til et nyt liv, at ringe til den bank, og finde ud af at jeg kunne blive boende i min lejlighed.
Det er ikke altid meningen, at vi skal stryges med hårene.
Det er ikke altid meningen, at vi skal stryge andre med hårene.
Så hvad med dig?
Har du ringet?