Skrevet
Størst af alt er kærligheden
Det føles godt at gøre en god gerning. Det føles dobbeltgodt når den gode gerning vender retur som en blomsterbemalet boomerang. Sådan en skøn boomerang har jeg lige fået i nakken. To gange på en dag!
Nytårsaften hvert år holder jeg en stor fest. En meget stor fest for 1400 singler. Ved sidste nytår var det i Cirkusbygningen og jeg stod selv i døren og tog imod mine gæster. Pludselig dukkede 3 skønne italienske mænd, turister, op. De anede ikke hvad der foregik i salen men de var nysgerrige, det var nytårsaften og de var på eventyr. De blev helt rundtossede da de hørte, at bygningen indeholdt 700 skønne single kvinder. De ville gerne ind, men AK, de havde ikke lige råd. Da jeg var 16 år tilhørte mit hjerte Flavio fra Milano. Flavio lærte mig engang at synge en italiensk “slager”. Jeg kan den endnu og endelig kunne jeg bruge det til noget.
I min “skarpe” snaldrede tilstand, fandt jeg det genialt at lave en lille “quiz” med de 3 italienske mænd. Jeg ville begynde at synge, når jeg stoppede midt i en sætning, skulle de synge videre. Det svarer vel lidt til, at jeg er i Italien og møder en italiensk mand som kan synge “I en lille båd som gynger”, man laver store forundrede øjne!
Jeg begyndte at synge: “solo una sana e consapevole libidine” og mine nye italienske venner var flade af grin, de fortsatte euforisk sangen da jeg stopper. Jeg lukkede dem ind og glemte efterfølgende ALT om dem. Indtil i dag!
kl. 11.24 i dag modtog jeg følgende mail: ” Kære Michelle, Jeg tænkte at jeg lige ville dele en historie med dig. Kan du huske de tre Italienere du fik til at fuldende en sang for at kunne komme gratis ind Nytårsaften i Cirkusbygningen? Yes well, jeg stødte jo så ind i Fabrizio. Vores efterfølgende date lørdag d. 1 januar endte med at vare 36 intense timer :-) Vi har siden da mødtes på weekender i Edinburg, København, Madrid og næste gang bliver Amsterdam om et par uger…(mailen fortsætter om forelskelser og livets finurligheder)”
Det havde jeg glemt, nu husker jeg det og jeg glemmer det aldrig igen. Det er et lille hverdagseventyr og jeg er den gode fe. Fantastisk…
Igår aftes var jeg ude hos en af mine bedste venner gennem maaaange år. En mand. Og nej, vi har aldrig været kærester men han har tit trøstet mig når jeg havde kærlighedsorger. Da jeg mødte min nuværende kæreste, takkede min ven min kæreste, nu kunne det være at jeg holdt op med at tude, han var træt af alt det tuderi fordi alle hans ting rustede.
Verdens bedste humor, en af verdens skarpeste hjerner, verdens bedste ven. Vi ses ikke nødvendigvis tit og slet ikke regelmæssigt, men jeg kan altid regne med ham. Han får mig altid til at grine. Jeg har i årevis forsøgt at få ham afsat til alle de skønne single kvinder som jeg håndplukkede. Men nej, kravene var høje og han havde god tid til at finde den rette prinsesse. Han har helt uforståeligt været single i MANGE år.
Igår mødtes vi ude på vejen foran hans hus og fulgtes ind af hans indkørsel. Jeg konstaterede højt: “Der holder en damecykel i din indkørsel?” – “Det bliver kun værre”, svarede han. Da jeg krydsede dørtærsklen blev det meget tydeligt, stilletter på række, friske blomster i vaser, fede puder i sofaen. Der var flyttet en kvinde ind i min bedste vens liv. Og han strålede af lykke. (Bonusinfo: Jeg får gåsehud af glæde mens jeg skriver det her)
Jeg er så glad på deres vegne for, størst af alt er kærligheden. Min ven fik i en sætning nævnt hvor “hun” arbejdede. Jeg MÅTTE bare møde hende og byde hende velkommen. Så idag købte jeg en blomst, satte i gear og kørte derud. Og hun var skøn, jeg forstår ham godt. Det var en fornøjelse at overraske hende med ordene “Undskyld, men har du stjålet min bedste vens hjerte?”. Hun blev glad, min ven blev gladere og jeg blev gladest!
Sikke en dag. Jeg vil straks søge efter den næste gode gerning!
Du kan høre den italienske sang her hvis du er grebet af stemningen!