Skrevet
Kvinder – giv slip på jeres eksmænd!
Uanset hvilken familiekonstellation man kan havne i, har jeg prøvet den. Jeg er mor og har to børn med to forskellige mænd. Det betyder, at jeg har haft en lang række relationer – til mænd, kvinder og børn. Nogle, som stadig er i mit liv, og andre, som ikke længere er. Fælles for alle mine relationer er, at jeg altid har kæmpet for at få et godt forhold til mine mænds ekskoner.
Min datters far kom ind i mit liv med to sønner, der var på alder med min ældste søn. Deres mor var vigtig i den periode. Min søns far gik, efter vi brød med hinanden, ind i et nyt forhold og fik to døtre. I den periode var deres mor en vigtig del af min søns (og mit) liv. I dag er min eksmand i et forhold med en ny skøn kvinde, som også har et par børn, der er blevet min søns venner. Jeg har boet sammen med en mand, der havde en søn. Hans ekskone fik med sin nye partner to sønner, i den periode var hun vigtig for logistikken i min familie. Senest har jeg boet sammen med en mand, som har to børn. I den periode, hvor de var en vigtig del af mit liv, var deres mor – min kærestes ekskone – det også.
Jeg udstiller min egen manglende evne til at forblive i en langvarig relation (jeg er i øvrigt single, hvis det skulle interessere nogen…) for at fortælle, at jeg har erfaring med ALT, hvad det medfører af – 7/7-deleordninger, statsforvaltning, forsoning, savn, hak en hæl, klip en tå… Og selvfølgelig også – venskab.
Der er mange følelser i gryderetten ’sammenbragt familie’ og mange krydderier. Ofte bliver resultatet lidt for stærkt. Især for børnene. Og nu kommer jeg frem til det, jeg egentlig ønsker at sætte fokus på. At alt for mange mødre er egoistiske, selviske, kortsigtede og styret af reptilhjernen, når det kommer til deres børn og eksmænd. Jeg kan ikke selv sige mig fri, men er blevet bedre, efter jeg følelsesmæssigt er blevet voksen.
Det har aldrig været muligt for mig at indgå en fornuftig relation til en kvinde, mens jeg har været i et forhold til hendes eksmand. Bagefter – når alt er ’fucket’ op, forholdet ligger på gulvet i tusinde stykker, og jeg helt sikkert ikke udgør en trussel mere, så er der plads til både undskyldninger og oprigtighed.
Jeg har prøvet at få en ferie ødelagt, fordi min kæreste ikke måtte få sine børn med. Hans ekskone syntes nemlig, at alle hendes børn, som han ikke alle sammen var far til, skulle have samme grundvilkår. Så han måtte ikke få sine børn med på ferie, hvis de andre ikke skulle med. Jeg har prøvet, at en ekskone ringede og snerrede ad min kæreste, fordi jeg havde lagt et billede af hjemmebagte boller på Facebook, boller som bl.a. var bagt til hendes børn. Hun bad ham om at minde mig om, at det altså ikke var mine børn. Jeg er blevet truet med en politianmeldelse, fordi jeg gav en søn, der ikke var min, en mobiltelefon, for det var sandsynligvis momssvindel, mente hans mor.
Det virker som om, mange kvinder ser det som deres fornemste opgave at få far og fars nye kæreste ned med nakken. Mange kvinder er for en sikkerheds skyld vrede på deres eksmænd. Det kan vise sig ved, at ekskoner tager sig retten til at være førstevælger til fødselsdage, jul, ferie, økonomi og forsmåethed.
De føler, at de for evigt ejer en del af manden. Selvom de ikke længere er sammen med ham. For kvinder er sindssyge, når det kommer til deres selvfølgelige ejerskab til deres børn. Sikkert mig selv inklusive. Men én ting er jeg god til: At give slip på mine eksmænd. Herfra skal lyde en opfordring til alle forsmåede kvinder: ’Giv slip på din eks og lev dit eget liv.’
Det er sært, at mændene ikke selv kan se, at de skal gøre plads til den næste store kærlighed ved at afklare relationen til deres eks. Hvorfor kan de ikke se, at deres konfliktskyhed kommer til at stå i vejen – for alle – når de indgår i et nyt forhold. De skal gøre plads til en ny kvinde, længe inden hun dukker op, så hun ikke bliver den onde stedmor, der kommer og ’ændrer’ det hele.
Det skal ikke være den nye kvinde, der endeligt kapper navlestrengen mellem en eksmand og hans ekskone, det burde den mand og kvinde, der valgte at gå fra hinanden, selv have fikset umiddelbart i forlængelse af deres brud. For bruddet er jo grobunden for et ægte venskab eks’erne imellem – et venskab som også kommer børnene til gode.